Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/133

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
119
1248—60. Kirker og Kloſtre ſtiftede.

Kong Haakons Saga giver ham udtrykkeligt det Lov, at ingen af Norges Konger ſiden St. Olafs Dage ſtyrkede Chriſtendommen ſom han[1], og derpaa have vi allerede ſeet Beviſer nok i hans Beſtræbelſer for at udbrede Chriſtendommen i Finmarken, ſom overhoved i den Eftergivenhed mod Kirken og dens Tjenere, ſom han lagde for Dagen i alle Tilfælde, hvor disſe ikke vilde gaa Kronens Rettigheder for nær. Saaledes finde vi, at han indſtændigt har indſkærpet Vikens Beboere at betale deres Tiende ordentligt, efter de gamle Beſtemmelſer og guddommelige Love, „af al den retmæsſige Indtægt, Gud forunder Menneſket i denne Verden, for at man derved kan kjøbe ſig den tiende Deel af Himmerige, hvortil Menneſket i Førſtningen var ſkabt, men hvorved det ſiden blev bortſtødt ved Djevelens Tilſkyndelſe“. I dette Brev indſkærpes ogſaa den ordentlige Ydelſe af en anden Afgift, ſom det udtrykkeligt ſiges at hele Almuen i Viken (der tilføjes dog ikke naar) havde paataget ſig. Den beſtod i en talt Pening for hvert Kreatur, ſom man heller vilde have i ſin Gaards-Beſætning end undvære; de to Trediedele af denne Afgift ſkulde gaa til St. Olafs Helligdom i Throndhjem, og kaldtes derfor ſædvanligviis Olafsſkot; den tredie tilfaldt St. Hallvard i Oslo, og kaldtes ſaaledes Hallvardsſkot. Efter al Sandſynlighed er denne Afgift vedtagen under Kong Haakons Regjering og ved hans Foranſtaltning[2].

Det er allerede oftere omtalt, at Kong Haakon lod mange Kirker opføre, og at han navnlig efter den ſtore Ildebrand i Bergen ſynes at have grebet ſig ſærdeles an i ſaa Henſeende. Han lod nemlig, ſom Sagaen beretter, opføre Olafskirken med Kloſtret, Katharina-Kirken ved Sandbro med tilhørende Hoſpital, og i det mindſte paabegynde Allehelgenskirken i Vaagsbunden[3]. Da alle disſe tre Kirker laa i det Strøg,

    lathingslov, Thingfarebaalken Cap. 1: vi ſkulle have vort Lagthing „paa Gulø i det rette Thingſted“, ej ſom i den ældre „her i Gula“.

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 333.
  2. N. gl. L. I. S. 459. Man maa her nærmeſt gjette paa en af de Perioder, hvor Kongen tilbragte længere Tid i Viten, enten allerede under Ribbungefeiden, eller ſenere under de hyppige Forhandlinger med Sverige og Danmark.
  3. Haakon Haakonsſøns Saga, Cap. 333. I Langes Kloſterhiſtorie, anden Udg. S. 329 er den Mening fremſat, at der ved „Olafskirken og Kloſtret“ paa dette Sted i Sagaen rimeligviis menes Dominicanernes Kirke og Kloſter, mine„ ſom vi have ſeet, omkring 1230, og førende et Segl, hvori de hellige Konger Olaf og Erik fremſtilledes. Men dette er dog ikke ſandſynligt, da man nemlig ellers aldrig ſender „Olafskirken“ nævnt, uden at den Kirke derved forſtaaes, der ſenere blev Minoriter-Kirke, og nu er Domkirken. At der