Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/132

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
118
Haakon Haakonsſøn.

mod Bjarne Mardsſøns Saktal ingen ſaadanne Reminiſcenſer fra Trællevæſenet indeholder, maa man dog antage at dette er det yngſte, og ſaaledes, hvad nys antydedes, efter al Rimelighed beſtemt til at gjelde for hele Riget. Det ſynes ogſaa allerede aabenbart at gaa ud paa, at ſamle den hele Bodspræſtation under eet, ſaaledes at der ej mere er Tale om, at Drabsmandens Frænder ſkulle umiddelbart udrede en Deel af Boden til lille nær beſlægtede Frænder af den dræbte, men at der kun faſtſættes en Sum, det være ſig 6, 5, 4 eller 3 Mkr. Guld, for hvilken alene Drabsmanden er anſvarlig, og ſom den Dræbtes Frænder dele med ſig efter en beſtemt Proportion. Om Drabsmanden ſelv udreder hele Summen, eller hans Frænder ere ham dermed behjelpelige, bliver da ligegyldigt, efterſom man dog kun har ham at holde ſig til. Da Bjarne Mardsſøn ej omtales ſom Lagmand i 1198, men derimod i 1223, da han i denne Egenſkab var tilſtede paa Rigsmødet i Bergen, bliver det rimeligt, at hans Saktalsberegning nærmeſt tilhører denne Tid, og at den er ſkeet efter Kongens og Skule Jarls Foranſtaltning. Endog det yngre Saktal i Froſtathingsloven maa ſaaledes hidrøre fra en tidligere Periode.

Det var dog ikke Kong Haakons Henſigt at blive ſtaaende ved de her omtalte Forandringer. Foruden at bringe det hertil, at een fælles Lovgivning gjaldt over hele Riget, var det navnlig hans alvorlige Henſigt, ganſke at faa afſkaffet det indviklede Ættebods-Syſtem, der kun begunſtigede Drab og private Fejder, indſkrænkende Boden alene til hvad Drabsmanden ſelv erlagde til den nærmeſte Arving, ſaavel ſom Thegngildet til Kronen: en Foranſtaltning, hvorved Drabsſager, i Stedet for, ſom for, kun at være private, nu paa det nærmeſte bleve offentlige, og Begyndelſen ſaaledes gjordes til et mere ordnet Juſtitsvæſen. Men en ſaa gjennemgribende Forandring kunde ikke ſkee med eet, og Kong Haakon oplevede heller ikke mere end at ſee en Forberedelſe dertil bevirket. Dette ſkede dog ikke førend i 1260, ſaa at vi førſt ſenere komme til at omtale det. Men man kan ikke tvivle om, at han den hele Mellemtid har været utrætteligt virkſom for at bearbejde Gemytterne og bringe de her omhandlede, tidsmæsſige Lovsforbedringer til Veje.

Med Henſyn til Gulathinget gjorde Kong Haakon, uviſt naar, den Forandring, at Thingſtedet henlagdes fra det egentlige Gula, ved Eivindvik Kirke, til Øen Gulø, lidt længer inde i Fjorden, hvor han ogſaa til Thingalmuens Tarv lod opføre en Kirke. Aarſagen til denne Forandring er nu ej faa let at indſee; maaſkee Communicationen har været noget bekvemmere, eller at Øen har afgivet bedre Plads[1].

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 333. Derfor heder det og i den yngre Gu-