Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/127

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
113
1244. Lovforbedringer. Chriſtenret.

biſkoppens Mening at denne Ret, ſom nys anført, ſkulde blive Chriſtenret for bøie Riget. Thi deels ſiges dette udtrykkeligt i en kongelig Retterbod, udſtedt i Begyndelſen af det følgende Aarhundrede[1], deels viſer allerede den oven nævnte Combination af Froſta- og Gulathings-Chriſtenretter, ſom man under Sverre ſøgte at faa i Stand, at Trangen til en mere almindelig Chriſtenret endog da maa have været følt, ligeſom det i ſig ſelv er aabenbart, at Chriſtenretter, der nu vare ſaa antiqverede, ſom Gulathingslagens, Oplandenes og Vikens, nødvendigviis, om end intet udtrykkeligt desangaaende var foreſkrevet, hyppigt maatte ſuppleres eller berigtiges efter en mere tidsmæsſig Lovgivning, og ingen var da hertil nærmere end Frøſtathingsloven, den ſom allerede gjaldt ved Metropolitan-Sædet. At man for Reſten, naar Lovgivningen alligevel ſkulde revideres, dog ikke, idet man lod Chriſtenretten af-

    i den ſaakaldte Sverres Chriſtenret, den Indſkrænkning af Altergangen for Lægfolk til i det mindſte een Gang om Aaret, i Paaſken, der indeholdes i de ſamme Lateranſtatuter § 21 (Decr. Greg. V. 38); dette maa da igjen være indført efter 1215. En anden virkelig Forandring, man kan ſpore, er den for omtalte i II. 18, hvor den endnu i Sverres Chriſtenret Cap. 35 paabudne Vidreldes-Tiende (af tillagt Fæ) forandres til Ydelſen af den Oſt, der lades af al den Fredagen før St. Hansdag faldende Melk: men denne Forandring, der ſandſynligviis er ſkeet i Mellemtiden mellem 1190 og 1244, er og udtrykkeligt paapeget ganſke ſaaledes ſom om en Marginalrettelſe her havde fundet Sted i Original-Exemplaret. (At Jærnbyrd, afſkaffet af Cardinal Villjam 1247, ligeledes omtales ſom brugelig, kan her ej komme i Betragtning, da Loven ſelv, ſom ovenfor viiſt, maa være vedtagen ſeneſt 1244, altſaa for Cardinalens Ankomſt til Norge). Alt tyder ſaaledes virkelig hen paa, at man uden videre har vedtaget det meſte ſaaledes, ſom det forefandtes, og ladet det indføre i den nye Lovbog, uden endog at have givet ſig Tid til at anbringe alle de Forandringer, der dog allerede ved Concilbeſlutninger eller paa andre Maader vare ſkede. Tog hiint Original-Exemplar ſynes da ganſke viſt at maatte have været „Guldfjeder“. Om Forandringerne havde været end ſtørre og hyppigere, end de nu viſe ſig at være, vilde de dog med ſtørſte Lethed have knurret anbringes i Form af Marginal-Rettelſer. Men en anden Sag er (ſe nedenfor) at denne Chriſtenrets Optagelſe i Lovbogen ſamt Lovbogens Fordeling i Parter maaſkee kan ſkrive ſig fra Kong Haakon Sverresſøns Dage.

  1. Se den før omtalte Retterbod, udſtedt i Kong Magnus Eriksſøns Navn 14de Septbr. 1327: „at den Chriſtenret, ſom den værdige Herre Kong Haakon den gamle, vor Farfader, og Hr. Sigurd, Erkebiſkop i Nidaros, med de bedſte Mænds Raad og Samtykke, ſom dengang vare i Riget forordnede at ſkulle gjelde („over hele Norge“, tilføjer en Codex udtrykkeligt) „den ſkal nu gjelde alle Mand imellem“. Tidligere omtales denne Chriſtenret baade i Retterbod af 14de Mai 1290 og i en anden af 28de Juli 1316 ſom den „gamle, forhen gjeldende“, og det virkelig, ſom det lader, for hele Riget.