Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/125

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
111
1244. Froſtathings Chriſtenret vedtagen.

Henſyn til den verdslige Lovgivning vare de, der vedtoges 1260, og ſom vi derfor førſt naar vi komme til denne Tid nærmere ville omtale; i 1244 blev derimod en Chriſtenret — Froſtathingets — vedtagen, ej alene for Froſtathinget ſelv, men og, ſom det ſynes for hele Norge. Denne var den Froſtathings-Chriſtenret, ſom vi allerede ovenfor, i Anledning af Stridighederne mellem Kong Sverre og Erkebiſkop Erik, have omtalt, og ſom, efter hvad vi der have ſøgt at viſe, enten ganſke eller paa det nærmeſte har været eenslydende med den før omtalte „Guldſjeder“, eller rettere denne ſelv, med yderſt faa Tilſætninger[1]. Den indeholder, ſelv i den Skikkelſe, vi kjende den, i det mindſte een Beſtemmelſe, der aabenbart hidrører fra Erkebiſkop Eyſteins Tid, og kun ved en Forglemmelſe ſynes at være ladet uforandret[2], medens tillige dens fleſte Artikler allerede findes ligelydende optagne i hiint Udkaſt til en Combination af Froſtathings- og Gulathings-Chriſtenretter, ſom man har kaldt Sverres Chriſtenret, fordi den rimeligviis forelagdes til Antagelſe paa Biſkopsmødet i Bergen

    føre til Kong Haakon Sverresſøn. Men da man intet med Vished veed derom, er det ſør det førſte ſikrere at henføre det til Haakon Haakonsſøn, og i ſaa Fald bliver det rimeligt, at dette Mode da ogſaa er det ſamme, paa hvilket Chriſtenretten, der ſelv udgjør 2 af disſe Parter, vedtoges, altſaa hvor Erkebiſkop Sigurd har været tilſtede, og ſom, uagtet det indtraf meget tidligere end hiint, ved hvilket Erkebiſkop Einar udtrykkeligt nævnes, dog i Intimationen ſelv omtales ſenere, af den ſimple Grund, at det Parti af Intimationen, ſom henhører dertil, har dannet Begyndelſen til de før 1260 exiſterende Afſkrifter af Loven, medens Retterbøderne paa Mødet 1260 med dertil hørende Indledning ſenere ere blevne vedføjede i Spidſen (ſom man altid ſeer var Tilfældet med ſlige Thingbeſlutninger) enten, i de ældre Afſkrifter, paa løſe eller ſenere tilheftede Blade, eller, i ſenere Afſkrifter, ſom en Deel af ſelve Texten. Ligeſom der altſaa foran i den nuværende Intimation ſtaar, eller rettere ſkulde ſtaa: „disſe Beſtemmelſer bleve vedtagne paa Froſtathing ved vor Søn Magnus’s, Erkebiſkop Einars o. ſ. v. Samtykke“, ſaaledes kan der maaſkee etſteds i det bortfaldne have ſtaaet: „Følgende Beſtemmelſer bleve vedtagne paa Ørething med Erkebiſkop Sigurds (maaſkee ogſaa Knut Jarls) og fleres Samtykke“. Underſøge vi nu, hvilke Sommere mellem 1240 og Erkebiſkop Sigurds Død 1252 Kong Haakon tilbragte i Throndhjem, ſaa at han kunde overvære Froſta- eller Ørething, da faa vi kun 1244. Dette pasſer og godt dermed, at Chriſtenretten endnu paabyder Jærnbyrd, der afſkaffedes af Cardinal Villjam 1247. Om Aaret 1244 i det mindſte for Chriſtenrettens højtidelige Vedtagelſe kan der ſaaledes neppe være nogen Tvivl.

  1. Se ovenfor III. S. 247„ 248, jvfr. 263—266.
  2. Dette er Beſtemmelſen i II. 10 „om Blodsudgydelſe i Chriſtkirken, Mariekirken eller deres Kirkegaard“, der, ſom ovenfor IV. 248 viiſt, hentyder paa en Tid, da Chriſtkirken og Mariekirken endnu ſtode paa ſamme Kirkegaard, hvilket ogſaa i den ſaakaldte Sverres Chriſtenret med ſtørre Omtanke er rettet til „Chriſtkirkegaarden“ alene.