Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/124

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
110
Haakon Haakonsſøn.

fik en ny efter Tidens Fordringer — maaſkee endog alt for meget — lempet Chriſtenret indført eller i det mindſte ſtiltiende vedtagen: den forhen omtalte Guldfjeder[1]. Det var upaatvivleligt Kongens Henſigt — og vi finde Anordninger dertil, ſom det nedenfor ſkal viſes — at faa alle de tre forſkjellige Lovgivninger ſammenſmeltede til een fælles for det hele Land, naturligviis med de Forbedringer, der maatte viſe ſig nødvendige. Men dette kunde ikke ſkee med eet Slag; det maatte bevirkes gradeviis og lempeligt, i det mindſte ſtemmede en ſaadan ſindig og lempelig Fremfærd bedſt med Kongens Sind. Førſt og fremſt henvendte han ſin Opmerkſomhed paa Froſtathingsloven, deels, ſom man maa formode, fordi den gjaldt i Landets fornemſte Sed„ deels vel og fordi den i ſig ſelv ſynes at have været den fuldſtændigſte af alle tre. Vel foretog han ingen Omredaction af den i og for ſig ſelv, men han foreſkrev og fik, ſom det ſynes, Tid efter anden, fornemmelig paa Ørething 1244 (Froſtathing kunde, ſom bekjendt, holdes paa Ørethingets Plads i ſelve Byen) og paa Froſtathing 1260 vedtaget flere vigtige og indgribende Forandringer eller Retterbøder, der i egne Afſnit forudſkikkedes Lovbogen, ligeſom det maaſkee og er en Foranſtaltning af Haakon, at Lovbogen ſelv blev afſkreven paa ny, og, for at man bedre kunde finde ſig til Rette i den, inddeelt i 16 Parter i Stedet for de ældre 8 Bolker[2]. De vigtigſte og mere almindelige Beſtemmelſer med

  1. Se ovenf. III. S. 247.
  2. Af det Foregaaende vil det ſees, at der ej kan være Tale om Lovforbedringer i Throndhjem førend efter Hertug Skules Død: tidligere end 1240 kunne ſaaledes ingen Forhandlinger derom ſættes. Net erfare vi, ſom det nedenfor paa ſit Sted nærmere ſkal viſes, af Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 303, ſammenholdt med Haakonarbok Cap. 9 og Cap. 20, at Kong Haakon i 1260 var tilſtede paa det egentlige Froſtathing, og at han da fik flere vigtige Lovbeſtemmelſer vedtagne, navnlig Kongearven og de Retterbøder, der anføres ſaavel i Haakonarbok Cap. 20, ſom endnu fuldſtændigere i den førſte Deel (indtil Lacunen Cap. 13) af Intimationen til den egentlige Froſtathingslov. Men derhos ſeer man af Retterboden af 14de Sept. 1327 (N. gl. L. III. 153), at Kongen enedes med Erkebiſkop Sigurd om at paabyde en Chriſtenret, der ej kan være nogen anden end Froſtathings Chriſtenret (ſe ogſaa Keyſers Kirkehiſtorie I. S. 394), ligeſom Intimationen til Froſtathingsloven i Cap. 22 efter Lacunen omtaler en Forſamling paa Ørething, hvor de fra Lacunen indtil hiint Cap. anførte Beſtemmelſer ſiges at være blevne oplæſte og vedtagne. Da nu det ovenfor omtalte Møde, der nævnes for Lacunen, i Sagaen udtrykkeligt ſiges at have været holdt paa ſelve Froſtathing mangen drog „ind til Froſtathing“), ſaa ſeer man, at der her i Indledningen er Tale om tvende Møder til forſkjellige Tider, og at en nærmere Omtale eller Ankyndigelſe af Mødet paa Ørething maa have exiſteret i det tabte Stokke af Intimationen. Nu er det viſtnok, ſom det nedenfor ſkal viſes, muligt, ja endog ſandſynligt, at dette Møde, og Lovbogens nye Inddeling allerede er at hen-