over den ødelagte By. Lynilden slog ned paa flere Steder, først i et Huus, hvor Kongens Søn Junker Magnus, den Gang kun 10 Aar gammel, var inde; Sager blev revet op i nogle Favnes Længde, men heldigviis kom Lynet ikke ind. Siden slog Lynilden ind i et engelsk Skib, der Natten forud var ankommet, og laa udenfor Bryggen; Masten splittedes i tusende Smaastykker, saa at man neppe saa Spor af den, en Splint dræbte en Mand fra Byen, der var kommen ombord for at kjøbe Stads; de øvrige, der vare ombord, skulle efter Sagaens Udsagn ej være komne til Skade, medens derimod Matthæus af Paris, der selv just nylig havde været ombord, men derimod paa den Tid, Ulykken skede, holdt Messe i en Kirke nær ved Stranden, forsikrer at ingen undgik betydelige Saar eller Beskadigelser: han lægger ogsaa til, at alle de Skibe, der laa paa Vaagen, over to hundrede i Tallet, bleve heftigt bevægede[1]. Kun faa Dage efter holdtes Brylluppet i Kongsgaarden mellem Kongens Datter og Kong Harald fra Man, medens sandsynligviis Ilden endnu ulmede under de rygende Gruushobe: et sørgeligt Skue, der neppe kan have undladt at give Bryllupsfesten et uhyggeligt Præg, og vække mørke Anelser, der og gik i Opfyldelse, da det unge Brudepar fandt en saa brad og sørgelig Ende i Dynrasts Bølger. For øvrigt lader det til at Byen med Kirker og andre Bygninger snart kom paa Fode igjen. De nærmere Omstændigheder ved Branden i Tunsberg kjendes ikke; end mindre veed man om den tredie Ildebrand i dette Aar, der ej engang henføres til noget bestemt Sted, saa at vi alene gjetningsviis
- ↑ Matth. l. c., saavel som Sagaen l. c. Sagaen sætter dette Tordenvejr nogle faa Dage efter Branden; Matthæus, som Øjevidne, maa vel foretrækkes, naar han sætter det til næste Dag. De faa ubetydelige Afvigelser mellem Matthæus og Sagaen, der saa let kunne forklares af den Forskjellighed, der altid opstaar i Beretningen om deslige Begivenheder, hvor Forvirring og Forfærdelse er almindelig, kan dog ikke svække Troværdigheden hos nogen af Parterne; tvert imod er det endog beundringsværdigt, hvor samstemmende begge, indbyrdes uafhængigt og til forskjellige Tider nedskrevne, Beretninger ere. Matthæus bemerker, at der samme Aar ogsaa var Ildebrand paa flere andre Steder i Europa, idet nemlig Domkirken i Køln („der er ligesom Moder til og Matrone for alle Tydsklands Kirker“) flere Byer og Borge i Frankrige og i Nordmandie, og i England Størstedelen af Newcastle blev Rov for Luerne. Ved at fortælle om Ulykken, som Ilden anrettede paa det engelske Skib ved Bergen, tillægger han, at Kongen, saa snart han fik den at vide, af Kjærlighed til ham selv (Matthæus) lod Skibet faa en bedre og større Mast. Heraf skulde man næsten formode, at det var det samme Skib, med hvilket Matthæus var ankommen til Bergen.
just Nøglen til at forklare den tilsyneladende Modsigelse, at Olafskirken allerede omtales paa Sverres Tid, medens det dog udtrykkeligt heder, at Kong Haakon lod den bygge. Her have vi saaledes et bestemt Datum for det tidligst mulige Tidspunkt, da Minoriterklostret kan have været oprettet.
