Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/121

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
107
1248. Ildebrand i Bergen.

op i Borgen, der nu ligeledes begyndte at brænde. Nu ſkyndte Kongen ſig did med en heel Deel Folk, men forgjeves; uagtet Borgen var opført af ſvære hugne Stene, blev den dog lagt i Aſke og mange Folk omkom i Luerne. Kongen begav ſig nu til Sandbro, hvor han fandt en ſtor Mængde ſamlet, for at hindre Ilden fra at udbrede ſig til Holmen og Kongsgaarden; han ſatte ved ſin Nærværelſe og ſit Exempel nyt Liv i deres Beſtræbelſer, viſte ſig djerv og modig, uden Dumdriſtighed, og fik ved Forſtand og Koldblodighed udrettet, hvad han vilde. Han roede ſelv ud til en Deel gotiſke Kogger, der laa udenfor Bryggen, fik der laant en Mængde ſtore Kjedler, og lod dem fylde med Søvand, bringe op paa Bryggen og ſiden tomme ud over Ilden, idet han tillige lod flere Huſe rive ned og de øvrige beſkytte ved vaade Langſkibs-Sejl. Saaledes lykkedes det endelig at faa Ilden ſlukket paa denne Kant, men hele Byen indenfor Sandbro var opbrændt, paa nogle faa Huſe nær inde ved Vaagsbunden[1]. Matthæus af Paris ſiger ogſaa, at hele Byen fortæredes, i Alt 11 Kirkeſogne, tilligemed nogle, Biſkoppen tilhørende Huſe; kun de fire Kloſtre, og Kongsgaarden tillige med Apoſtelkirken, ſkaanedes[2]. Dagen efter gik et forfærdeligt Tordenvejr

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 260. Dette Sted har i alle hidtil leverede Overſættelſer af Haakon Haakonsſøns Saga været misforſtaaet. Der ſtaar „al Byen var brændt indenfor Sandbro, „fyrir útan“ (d. e. med Undtagelſe af) nogle Huſe ude ved Vaagsbunden“. Ordene „fyrir útan“ har man taget ſom om de ſtode i Modſætning til det nys foregaaede „indenfor“, og overſat ſaaledes: „Byen var brændt indenfor Sandbro; udenfor denne nogle Huſe i Vaagsbunden“. Derved faar man ud, at Vaagsbunden ſkulde være udenfor Sandbro (!)
  2. De Kirker, der laa paa Øſtſiden af Vaagen, ſamt i Vaagsbunden, vare ved Kong Haakons Død, Allehelgens og Katharina Kirker iberegnede, 12; af disſe tvende ſidſte Hoſpitalskirker veed man dog at Allehelgenskirken allerede exiſterede paa Sverres Tid, og kun efter Gjenopbyggelſen blev ſat i Forbindelſe med et Hoſpital. Det ſamme var aabenbart Tilfældet med Olafskirken, der tidligere var en almindelig Sognekirke, men af Kong Haakon gjenopbyggedes og ſattes i Forbindelſe med et Franciſcanerkloſter. At flere af Kirkerne fortæredes eller i det mindſte ſkadedes i Branden, er aabenbart: det ſiges udtrykkeligt om Peterskirken og Mariekirken, og ligeledes kan det ſkjønnes at Olafskirken ødelagdes. Thi naar Matthæus ſiger at de 4 Kloſtre ſkaanedes, kan han ikke mene andre end Munkeliv, Jonskloſtret, Dominicanerkloſtret og Nonneſeter; at han tilſammen kalder dem religiosorum domus, uagtet eet var Nonnekloſter, gjør intet til Sagen og er kun en ſædvanlig latinſk Talebrug, hvor Ord af flere Kjøn nævnes under eet. Disſe fire Kloſtre laa netop udenfor Ildebrandens Omraade, hvilket ej var Tilfældet med Olafskirken: hvis denne havde haft noget Kloſter, der fortæredes, vilde dette ſikkert have været ſærſkilt omtalt; og omvendt, havde den haft et Kloſter, der frelſtes, vilde der have været Tale om fem, ej om fire religiosorum domus. Alt dette viſer, at Franciſcanerkloſtret ikke var til i 1248, men at Olafskirken var en af hine 11 Sognekirker, og at den maa være bleven fortæret i Branden, ſiden Kong Haakon lod den opføre igjen: ja dette er