Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/119

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
105
1251. Grændſetractat med Rusland.

fik lignende Friheder inden det rusſiſke Gebet: altſaa fik Sagen herved et Udſeende, ſom øm hele det antydede ſtore Diſtrict mellem Lyngstuen, Trjanema og Veleaa var et Fællesdiſtrict, hvis Jordbund lige meget tilhørte begge Magter, vil ſom, hvis det engang formelig ſkulde deles, da maatte blive at dele efter Midten af begge disſe Yderpunkter, hvilket-nu og desværre paa det nærmeſte er indtruffet. Hertil kom og, at Beſtemmelſerne ſelv netop vare ſkikkede til at fremkalde nye Forviklinger, hvilte velter ikke uventede.

Hvad derimod Kong Alexanders Giftermaals-Forſlag angaar, da blev der, ſom der ſiges, ikke agtet derpaa, „fordi der var ſtor Ufred i Holmgaard, og Tatarerne gik øſtenfra meget ind paa Holmgaardekongens Rige“. Viſt er det, at Tatarerne, ſom vi ovenfor have berettet, i det følgende Aar angrebe Alexanders Broder Andreas i Susdal, der havde været taabelig nok til at ville unddrage ſig deres Herredømme, og herjede hele hans Rige, ſaa at han maatte tage Flugten, førſt til Eſtland, ſiden til Sverige, hvor Byrge Jarl gav ham Tilhold. Men derom kunde man ikke vide noget i Norge, da Kong Haakons Geſandter forlode Rusland, hvilket ſkede om Vinteren, ſaa tidligt, at de endnu traf Kongen i Viken, førend han ud paa Vaaren 1252 drog til Bergen[1]. Snarere har Aarſagen, hvorfor Kongen ikke ønſkede, eller Geſandterne fraraadede Giftermaalet, været den, at de ved deres perſonlige Nærværelſe i Novgorod kunde overtyde ſig øm, hvor liden Magt Fyrſten havde, og hvor uſikker hans Stilling var. Eller maaſkee har intet beſtemt Afſlag været givet, da Alexander efter Broderens Flugt fik andet at tænke paa end disſe Giftermaals-Anliggender, efterſom han da gjorde en Rejſe lige til den mongoliſke Hyrde, og af Sartak, Batus Søn, blev forlenet med Storfyrſtendømmet Vladimir[2]. Denne Forklaring er for ſaa vidt rimeligere, ſom det berettes, at de norſke Geſandter medbragte ſømmelige Gaver fra Alexander til Kong Haakon, thi dette viſer, at de maa have ſkiltes fra Fyrſten i al Venſkabelighed. Den ſluttede Fred, tilføjes der ellers, voldtes dog ikke længe, ſkjønt der ikke tales udtrykkeligt om nye Fiendtligheder ved den rusſiſke Grændſe førend under Kong Haakons Efterfølger.

11. Begivenheder i Landet ſelv. Kong Haakons Virkſomhed til Lovgivningens Forbedring og Rigets Opkomſt; hans videre Forhandlinger med Paven angaaende Korstogs-Løftet, m. m.


Førend vi følge Kong Haakon under hans videre berømmelige Virk-

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 271, jvfr. 277.
  2. Karamſin, Rusl. Hiſtorie, tydſk Overſ. IV. S. 57.