Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/112

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
98
Haakon Haakonsſøn.

Enighed. Tilſidſt reed Danekongen bort i Uvilje, og lod, idet han drog ſyd igjennem Halland, hver Bro, han kom over, afkaſte efter ſig[1]. Han frygtede ſaaledes for at blive forfulgt af Nordmændene, eller ventede et umiddelbart Angreb af dem. Dette var dog viſtnok langt fra at være Haakons Henſigt, ligeſom han neppe heller var belavet derpaa; han drog nord til Viken, hvor han tilbragte Sommeren, og tog ſit Vinterophold i Borgen paa Slotsbjerget ved Tunsberg[2]. Det var hans Henſigt, endnu engang at prøve mindelige Underhandlinger, og, hvis de mislykkedes, at begynde alvorlige Fiendtligheder. Det lader imidlertid ikke til at Kong Haakon ſelv havde nogen Mistanke til Byrge Jarls Ærlighed.

10. Stridigheder med Rusland om Grændſerne ved Finmarken, og Underhandlinger derom med Novgorod.

Medens Kong Haakon ſaaledes kom i et mere og mere ſpendt Forhold til tvende Nabomagter, Skotland og Danmark, og de Underhandlinger der ſamtidigt plejedes med disſe tvende Magter, antoge en mere uvenſkabelig og opeggende, end fredelig og beroligende Charakteer, havde de nys ſkildrede Conflicter mellem Nordmænd og Rusſer ſamt Kareler i Finmarken ogſaa taget ſin Begyndelſe, og ſtillet Norge i et fiendtligt Forhold til Rusland eller egentlig Novgorod: et Forhold, ſom vel ikke endnu kunde have ſaa meget at betyde for det egentlige Norges Vedkommende, men ſom dog maatte udøve en ſkadelig Indflydelſe paa det nys begyndte Omvendelſes- og Coloniſations-Verk i Finmarken, og ſiden endog — hvad vi i det følgende ville erfare — bragte Ødelæggelſe over Haalogalands hidtil for al ydre Ufred ſaa længe forſkaanede Bygder. Om de indre Forhold i Rusland er der allerede ovenfor talt. Mongolernes Vælde betog vel Riget, ſom et heelt betragtet, dets Kraft, og ſtandſede dets Udvikling, men dette hindrede dog ikke, at Novgorod, ſom Ødelæggelſen ej umiddelbart havde berørt, endnu en Tidlang kunde udvikle en ikke ringe

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 281. Dette Møde omtales og i den ſaakaldte Kong Valdemars Jordebog (Langebek Scr. rer. Dan. VII. 536) hvor det heder: „I Fjære Hered i Steds Sogn, Aar 1254, da Hr. Kong Chriſtopher mødte Norges Konge og Sveriges Jarl ved ſit Riges Grændſe, ſkjødede en Enke i Bothekjærr ved Navn Gundbjør, Kongen 8 Skillings Bol m. m. gjennem Hr. Laurentius Thorbersſøn og Jakob Diaconus. Dette har givet Suhm (X. 256) Anledning til at antage, at Mødet holdtes heelt nede i Slep Sogn, hvilket dog hverken er ſandſynligt, eller ligger i Ordene. Efter Sagaens Ord ſynes Modet at være holdt ved Gullbergseid, thi efter at det heder at Byrge laa her, følge Ordene „der kom ogſaa Kong Chriſtopher“.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 282.