Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/111

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
97
1254. Forgjeves Fredsmøde mellem Kongerne.

leverede Kongen et blodigt Slag ved Skanør[1]. Under al denne Forvirring var der ej at tænke paa at ſende Geſandter eller udrede Penge til Norge; og da Kong Haakon om Høſten ſendte ſin Stallare[2] Aslak Gus til Rigsgrændſen med den aftalte Pengeſum for at udbetale den og ligeledes modtage, hvad de Danſke ſkulde betale, lod ingen danſke Udſendinger ſig ſee. Aslak begav ſig da til Byrge Jarl, der maa have opholdt ſig et Steds i Nærheden, og klagede for ham over de Danſkes Uefterrettelighed. Men Byrge lod ham vide, at Danekongen (ſom altſaa maa have ſendt Bud til Jarlen derom) ikke vilde indlade ſig paa nogen Udbetaling den Høſt, men derimod foreſlog et perſonligt Møde med Kong Haakon næſte Sommer, for at de da mundtligt kunde afgjøre den Sag. Jarlen underſtøttede dette Forſlag paa det ivrigſte, og Aslak vendte ſaaledes med uforrettet Sag hjem til Bergen. At Kongen antog Forſlaget, viſer det følgende; han havde egentlig intet andet Valg, ſiden han nu havde afſkediget ſin ſtore Hær; ſiden drog han til Throndhjem, hvor han tilbragte Vinteren (1253—54). Imidlertid lykkedes det flere tydſke Fyrſter at megle Fred mellem Kong Chriſtopher og Greverne, ſaaledes at han forpligtede ſig til at forlene Abels Sønner med Sønderjylland, naar de bleve myndige, ſamt at overgive dem deres andet, hiſt og her i Riget beliggende Arvegods efter Faderen, imod at de fraſagde ſig al Fordring paa ſelve Tronen: imidlertid ſkulde han indtil deres Myndighedsaar vedblive at beſtyre Hertugdømmet[3]. Nu, da han altſaa havde faaet frie Hænder fra denne Kant, og desuden vel troede ſig ſikker paa Byrge Jarls Venſkab, var han end mindre tilbøjelig til at underkaſte ſig de ydmygende Fredsbetingelſer, ſom Kong Haakon havde foreſkrevet hans Geſandter. Da Sommeren og den til Mødet beſtemte Tid kom, begav Kong Haakon ſig, til Elven, og lagde ſig fremdeles ved Lindesholmen, medens Byrge Jarl, i Egenſkab af Megler, indfandt ſig ved Gullbergseid. Kong Chriſtopher kom ligeledes, og, heder det, „hans Trøſt var hos Byrge Jarl.“ Da der taltes om endelig Fred, erklærede Chriſtopher, at hans Underhandlere forrige Sommer havde indrømmet langt mere end de havde faaet Fuldmagt til. Byrge Jarl ſøgte ivrigt at bringe det til Forlig, og det forekom derfor Nordmændene, ſom om han tog Parti med de Danſke; men desuagtet kunde man ikke komme til

  1. Suhm X. S. 240, 241.
  2. Aslak Gus nævnes viſtnok ej ſom Stallare førend i 1263, men hans nærværende Sendelſe ſynes at viſe, at han allerede nu maa have beklædt dette Embede.
  3. Suhm, X. S. 241, 242.