Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/110

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
96
Haakon Haakonsſøn.

næret Erobringsplaner, og til disſes Fremme har villet benytte ſig af den Nød, hvori Kong Chriſtopher var ſtedt. Dette viſer ſig umiskjendeligt af de Fredsbetingelſer, ſom de Danſke, trods al den Biſtand, Byrge Jarl ſkulde have ydet dem, maatte underkaſte ſig, og ſom Haakon ſelv, med de forſtandigſte Mænds Raad, ſom det heder, fremſatte. De Danſke ſkulde fuldkommen godtgjøre den Skade, Nordmændene i den ſidſte Ufred kunde beviſe at de havde lidt; af Erſtatningsſummen blev en Deel betalt ſtrax, en Deel ſkulde betales til Høſten, og Halland hefte ſom Pant for den, indtil fuld Udbetaling var ſkeet[1]. Derimod ſkulde ogſaa Kong Haakon til Høſten betale en Sum Penge til Erſtatning for Fornærmelſer, Nordmændene havde tilføjet de Danſke Hvorfor man ikke heller liqviderede begge de gjenſidige Fordringer imod hinanden, er ubegribeligt, naar det ikke netop ſkulde være fordi Kong Haakon med Flid ſøgte et Paaſkud til at beholde Halland. Derſom Kong Chriſtopher ikke bifaldt Overeenskomſten, ſkulde nogle af de danſke Riddere ſidde ſom Giſler i Forvaring hos Kong Haakon, andre hos Byrge Jarl, indtil de bleve indløſte. Herpaa blev der udſtedt Brev fra begge Sider under Biſkoppernes og andre højt ſtaaende Mænds Segl, og efter at Kongen og Jarlen havde aftalt deres Forholdsregler for den kommende Tid, drog hver til ſit. Haakon ankom til Tunsberg ved Petersmesſetid (29 Juni), afſkedigede her Ledingstropperne, og begav ſig ſiden til Bergen, hvor han tilbragte Reſten af Sommeren. Der tales ikke om, hvorvidt han gjorde noget Skridt til at tage Halland i Beſiddelſe. Sandſynligviis kunde dette ej ſkee, førend den danſke Konge havde ratificeret Forliget[2].

Dette var dog lige ſaa lidet Kong Chriſtophers Henſigt, ſom han, om han end havde ſamtykket deri, vilde have været i Stand til at opfylde Betingelſerne. De holſtenſke Grever, underſtøttede af Markgreverne i Brandenburg, gjorde i September et ødelæggende Indfald i Sønderjylland og indtoge og plyndrede Slesvig, medens Lübeckerne, der ligeledes ſtode i Forbund med Greverne, gjorde et Angreb paa Skaane, og

  1. Læſemaaderne ere her ikke ganſke overeensſtemmende, og Udtrykkene derfor ikke ret klare. Det ſees ikke tydeligt, om de Danſke ſkulde have betalt den hele Sum til Høſten, eller ogſaa kun da en Part af den, ſaaledes at den ſidſte Deel endnu ſkulde ſtaa tilbage, eg Halland førſt hefte for denne.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 280. Uagtet der her tales om Halland i Almindelighed, kan dog vel neppe mere end Nordhalland (nordenfor Edre Aa) være meent, da dette maatte være mere end nok, og der idet Følgende ved lignende Forhandlinger ſjelden eller aldrig er Tale om mere. Endog Vardberg i Norderhalland havde Kong Chriſtopher pantſat til Grev Gunzel i Schwerin, ſe Suhm X. S. 236.