Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/109

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
95
1253. Møde ved Gullbergseid.

maatte ſaaledes for enhver Priis ſøge at afvende Uvejret fra Norden af, om end kun midlertidigt, og hans Geſandter havde derfor, ſom det lader, faaet en ubegrændſet, eller i det mindſte ikke nøje beſtemt Fuldmagt til at indgaa paa alt, hvad der fra norſk eller ſvenſk Side maatte fordres, naar man blot derved for Øjeblikket kunde ſlippe for Fiendtligheder fra den Kant, uden at det derfor juſt var hans Alvor at holde, hvad de maatte love. At de danſke Geſandter førſt havde ſøgt Byrge Jarl, og, ſom man af deres Tilholdsſted kan ſkjønne, paa en vis Maade ſtillet ſig under hans Beſkyttelſe, viſer, at der maa have fundet foreløbige Underhandlinger Sted mellem Kong Chriſtopher og ham, hvori Kong Haakon ej har været gjort deeelagtig, og at Byrge maa have givet Tilſagn om, ſaa vidt det ſtod til ham, at forvandle denne Sammenkomſt, hvormed Krigen ſkulde aabnes, til et Fredsmøde[1].

Førend Kong Haakon og Byrge Jarl kom ſammen, indbød denne ſin Svigerſøn, Haakon den unge, tilligemed Peter i Giſke og en Deel andre fornemme Mænd, til Gjeſtebud hos ſig, Løverdagen den 21de Juni. Dagen derefter, Søndag, roede Byrge Jarl med Haakon unge over til Kong Haakon, og de talte nu, ſiges der mangt og meget med hinanden. Jarlen underrettede Kongen om de danſke Geſandters Ankomſt, og ſøgte, ſom man kan ſkjønne, at ſtemme ham for Fred. Dette lykkedes ogſaa, thi to Dage efter (St. Hans Dag) holdtes der et Fredsmøde paa Gullbergseid, hvor baade Kong Haakon og de danſke Geſandter vare tilſtede, og hvor Byrge Jarl optraadte ſom Megler. Nordmændene vare ikke ret fornøjede med den Rolle, han ſpillede, thi under de Forhandlinger, ſom nu fandt Sted, forekom det dem, ſom om han vel meget heldede til Danernes Parti Man maa imidlertid indrømme, at hvilke end Byrges Bevæggrunde til at virke ſaa ivrigt for Freden kunne have været, ſaa var det dog viſtnok det ønſkeligſte baade for Norge og Sverige, om den kunde komme i Sted; thi om endog fuld Erſtatning erhvervedes for den Skade, de norſke Skibe havde lidt af danſke Kapere, ſaa kunde den dog neppe paa langt nær opveje Bekoſtningen ved et i ſaa ſtort Maaleſtok anlagt Krigstog, ſom det nærværende, end ſige retfærdiggjøre de Ulykker, Krigen vilde bringe over den uſkyldige, og allerede af andre Fejder haardt hjemſøgte Deel af det danſke Folk. Men det ſynes ej frit for, at Kong Haakon virkelig har

  1. Den Omſtændighed, at dette Møde begyndte under ſaa truende Aſpecter, er ſandſynligviis Aarſag i, at det i den ſvenſke Krønike (hos Fant, I. 24) kaldes „Bellum in Gullberghed“. I en anden ſvenſk Krønike (ſammeſteds S. 52) kaldes det „Concilium regium in Gulberghed“, ſkjønt denne Benævnelſe pasſer bedre paa Sammenkomſten Aaret efter.