maatte saaledes for enhver Priis søge at afvende Uvejret fra Norden af, om end kun midlertidigt, og hans Gesandter havde derfor, som det lader, faaet en ubegrændset, eller i det mindste ikke nøje bestemt Fuldmagt til at indgaa paa alt, hvad der fra norsk eller svensk Side maatte fordres, naar man blot derved for Øjeblikket kunde slippe for Fiendtligheder fra den Kant, uden at det derfor just var hans Alvor at holde, hvad de maatte love. At de danske Gesandter først havde søgt Byrge Jarl, og, som man af deres Tilholdssted kan skjønne, paa en vis Maade stillet sig under hans Beskyttelse, viser, at der maa have fundet foreløbige Underhandlinger Sted mellem Kong Christopher og ham, hvori Kong Haakon ej har været gjort deeelagtig, og at Byrge maa have givet Tilsagn om, saa vidt det stod til ham, at forvandle denne Sammenkomst, hvormed Krigen skulde aabnes, til et Fredsmøde[1].
Førend Kong Haakon og Byrge Jarl kom sammen, indbød denne sin Svigersøn, Haakon den unge, tilligemed Peter i Giske og en Deel andre fornemme Mænd, til Gjestebud hos sig, Løverdagen den 21de Juni. Dagen derefter, Søndag, roede Byrge Jarl med Haakon unge over til Kong Haakon, og de talte nu, siges der mangt og meget med hinanden. Jarlen underrettede Kongen om de danske Gesandters Ankomst, og søgte, som man kan skjønne, at stemme ham for Fred. Dette lykkedes ogsaa, thi to Dage efter (St. Hans Dag) holdtes der et Fredsmøde paa Gullbergseid, hvor baade Kong Haakon og de danske Gesandter vare tilstede, og hvor Byrge Jarl optraadte som Megler. Nordmændene vare ikke ret fornøjede med den Rolle, han spillede, thi under de Forhandlinger, som nu fandt Sted, forekom det dem, som om han vel meget heldede til Danernes Parti Man maa imidlertid indrømme, at hvilke end Byrges Bevæggrunde til at virke saa ivrigt for Freden kunne have været, saa var det dog vistnok det ønskeligste baade for Norge og Sverige, om den kunde komme i Sted; thi om endog fuld Erstatning erhvervedes for den Skade, de norske Skibe havde lidt af danske Kapere, saa kunde den dog neppe paa langt nær opveje Bekostningen ved et i saa stort Maalestok anlagt Krigstog, som det nærværende, end sige retfærdiggjøre de Ulykker, Krigen vilde bringe over den uskyldige, og allerede af andre Fejder haardt hjemsøgte Deel af det danske Folk. Men det synes ej frit for, at Kong Haakon virkelig har
- ↑ Den Omstændighed, at dette Møde begyndte under saa truende Aspecter, er sandsynligviis Aarsag i, at det i den svenske Krønike (hos Fant, I. 24) kaldes „Bellum in Gullberghed“. I en anden svensk Krønike (sammesteds S. 52) kaldes det „Concilium regium in Gulberghed“, skjønt denne Benævnelse passer bedre paa Sammenkomsten Aaret efter.
