Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/108

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
94
Haakon Haakonsſøn.

af denne Flaade over hele Halland og længer nede i Danmark: man anſaa den for uimodſtaaelig, og gruede til at gjøre nærmere Bekjendtſkab med den. Haakon kunde ogſaa virkelig optræde med Glands: i hans Følge var der ej færre end tre Konger, nemlig hans Søn Haakon og de oven nævnte ſyderøiſke Konger, en Jarl, tvende Kongeſønner, Magnus og Sigurd, en Mængde Lendermænd, af hvilke Peter i Giſke, hans Søn Nikolas, Gaut paa Mel og Brynjulf Jonsſøn nævnes ſom de ypperſte, den nye Erkebiſkop, Sørle, (om hvilken mere nedenfor), der juſt nu var kommen tilbage fra Rom efter modtagen Indvielſe, de fire øvrige Biſkopper, og mange andre anſeede Gejſtlige. Byrge Jarl havde paa ſin Side ogſaa et glimrende Følge. Hans Stridsmagt udgjorde efter Aftalen 6000 Mand, og af de Høvdinger, der ledſagede ham, nævnes Hr. Karl Karlsſøn, Ulf Jarls Broder, Karl Ulfsſøn, Hr. Holmger, Folke Jarls Søn, Enkedronningens Farbroder, Hr. Karl Kveſa, Søn af Jon Engel[1] ſamt endelig den rusſiſke Storfyrſte Andrej Jaroſlavitſch af Susdal, Alexander Nevſkis Broder, der Sommeren forud af Mongolerne var bleven fordreven fra ſin Hovedſtad Vladimir, og havde taget ſin Tilflugt til Sverige[2]. Men imidlertid var der ogſaa kommet Geſandter fra den danſke Konge, to Biſkopper og 15 Riddere, med et ſtort Følge[3], det lader til at Chriſtopher i Haſt havde ſendt dem, da han hørte, hvilken Fare der truede Landet; de laa længere oppe ved Gullbergseid, og det lader til at Kong Haakon endnu ikke vidſte noget om deres Nærværelſe. Chriſtopher havde juſt paa denne Tid Hænderne ſaa fulde med den farlige Krig, hvori han var kommen med de holſtenſke Grever angaaende Sønderjylland, hvilket han agtede at inddrage under Kronen, i Stedet for at lade deres Syſterſønner, Kong Abels Sønner, beholde det, at en ſamtidig Krig med Norge og Sverige, eller endog kun et enkelt af disſe Riger, vilde blive, om ej hans visſe Undergang, ſaa dog til ubodelig Skade for ham og hans Rige. Han

  1. Flere af de her nævnte Perſoner forekomme ſom Vidner paa en Overeenskomſt i Valby mellem Byrge Jarl og Gudhems Kloſter af 11te Febr. 1253, (Liljegren No. 405); ſamtlige Vidner ere: Kong Valdemar, Fru Ingeborg, Hr. Holmger, Folke Jarls Søn, Hr. Karl, Ulf Jarls Søn, Hr. Eliv, Byrge (ikke Ulf) Jarls Broder, Hr. Knut Dansſøn, Hr. Karl Jon Engels Søn (Johannis Angeli filius), Hr. Knut Philipsſøn, Peter, Veſtgøternes Lagmand og Karl Hjalm. Karl Karlsſøn og Karl Ulfsſøn nævnes begge i Tractaten med Lübeck af c. 1250, Liljegren No. 846, Urkundenbuch No. 170.
  2. Vladimir var blevet indtaget af Mongolerne den 24de Juli 1252, ſe Strahl, Geſch. Rußlands II. 52.
  3. Beſynderligt nok, angives der ikke, hvilke hine tvende Biſkopper vare, og af de ufuldſtændige danſke Kilder kan det ej erfares.