Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/107

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
93
1252. Møde ved Gullbergseid.

den nys ankomne Kong Magnus Olafsſøn fra Man, ſaavel ſom Kong Duggall af Syderøerne, der heelt ſiden 1248 ſynes at have opholdt ſig i Norge. I Hermdøſund indtraf Hovedmasſen af den opbudne Flaade; derfra gjorde Kongen et Beſøg ind til Ramsholmen, for at ſee til Skibet, ſom Gunnar Kongsfrænde var ifærd med at bygge. Det var netop færdigt til at løbe af Stahelen, hvilket Kongen nu lod ſkee; han holdt i den Anledning en ſmuk Tale, og gav det Navnet „Kroſsſuden“. Efterladende Folk for at tiltakle det og bringe det i ſejlklar Stand, begav han ſig igjen ud til Flaaden, og ſejlede med den hele Styrke videre til Ekerøerne. Her lod han de fleſte Skibe blive liggende, men gik ſelv med Kong Haakon den unge, og de fleſte af Lendermændene paa let ſejlende Fartøjer ind i Elvens ſøndre Munding, og lagde til ved Lindesholmen, omtrent lige overfor det nuværende Gøteborg[1]. Her bragte han i Erfaring, at Byrge Jarl allerede var ankommen til Gullbergseid[2] med den ſvenſke Hær. Øjeblikkeligt ſendte han derfor ſin Søn, Junker Magnus, og Gaut paa Mel i al Haſt til Ramsholmen, for at paaſkynde Kroſsſudens Udruſtning, og føre den til Ekerøerne, thi uden den vilde han ikke viſe ſig for Svenſkerne. Befalingen blev punktligt udført. Idet det ſtore Skib gled ud af Havnen, holdt Junker Magnus en Tale; det var den førſte Prøve han gav paa offentlig Veltalenhed, men alle forundrede ſig over den Modenhed og Dygtighed, den endnu ikke femtenaarige Yngling lagde for Dagen. Ved Ankomſten til Ekerøerne fik han ogſaa Anledning til at viſe en ſjelden Aandsnærværelſe og Snarraadighed: idet de løb ind i Havnen og kaſtede Anker, ſvajede Skibet ſaa ſterkt, at der ved Spillets alt for hurtige Omdrejning gik Ild i Spillkrandſen. Man frygtede før at Ankertouget ſelv ſkulde gaa i Brand, og vilde juſt væde et Tjeld, for at ſlaa om det, da Junker Magnus greb en Bytte fuld af Øl, ſom ſtod i Nærheden, og ſlog den over Spillet: derved dæmpedes Ilden. Da Kroſsſuden kom imellem de andre Skibe, ſaa man førſt ret, hvor ſtor den var. Skibsbordet paa den naaede lige ſaa højt ſom Tjeldaaſene paa de andre, Olafsſuden ſelv ikke undtagen, og den ragede 9 Alen ovenfor Vandgangen. Den var ſaaledes langt ſtørre end noget af de øvrige Skibe, ſkjønt gamle Mænd forſikrede at de aldrig havde ſeet ſaa mange Storſkibe i een Krigsflaade. Der ſtod ogſaa ſtor Skræk

  1. Lindesholmen, nu kaldet Lindholmen, ligger ſydligſt paa Hiſingen, lige overfor Maſthugget, og hører til den oprindelige ſvenſke Deel af Øerne.
  2. Gullberg, ſtrax nordøſtenfor det nuværende Gøteborg, er den ſamme Højde hvorpaa Gøtalejon ſenere er anlagt. Hvorfor Egnen deromkring kaldes Gullbergs-Eid, kan ikke godt ſees af Karterne; maaſkee Formen Gullberghed, der bruges i de danſke og ſvenſke Annaler, hvor dette og lignende Moder omtales, er rigtigere.