den nys ankomne Kong Magnus Olafssøn fra Man, saavel som Kong Duggall af Syderøerne, der heelt siden 1248 synes at have opholdt sig i Norge. I Hermdøsund indtraf Hovedmassen af den opbudne Flaade; derfra gjorde Kongen et Besøg ind til Ramsholmen, for at see til Skibet, som Gunnar Kongsfrænde var ifærd med at bygge. Det var netop færdigt til at løbe af Stahelen, hvilket Kongen nu lod skee; han holdt i den Anledning en smuk Tale, og gav det Navnet „Krosssuden“. Efterladende Folk for at tiltakle det og bringe det i sejlklar Stand, begav han sig igjen ud til Flaaden, og sejlede med den hele Styrke videre til Ekerøerne. Her lod han de fleste Skibe blive liggende, men gik selv med Kong Haakon den unge, og de fleste af Lendermændene paa let sejlende Fartøjer ind i Elvens søndre Munding, og lagde til ved Lindesholmen, omtrent lige overfor det nuværende Gøteborg[1]. Her bragte han i Erfaring, at Byrge Jarl allerede var ankommen til Gullbergseid[2] med den svenske Hær. Øjeblikkeligt sendte han derfor sin Søn, Junker Magnus, og Gaut paa Mel i al Hast til Ramsholmen, for at paaskynde Krosssudens Udrustning, og føre den til Ekerøerne, thi uden den vilde han ikke vise sig for Svenskerne. Befalingen blev punktligt udført. Idet det store Skib gled ud af Havnen, holdt Junker Magnus en Tale; det var den første Prøve han gav paa offentlig Veltalenhed, men alle forundrede sig over den Modenhed og Dygtighed, den endnu ikke femtenaarige Yngling lagde for Dagen. Ved Ankomsten til Ekerøerne fik han ogsaa Anledning til at vise en sjelden Aandsnærværelse og Snarraadighed: idet de løb ind i Havnen og kastede Anker, svajede Skibet saa sterkt, at der ved Spillets alt for hurtige Omdrejning gik Ild i Spillkrandsen. Man frygtede før at Ankertouget selv skulde gaa i Brand, og vilde just væde et Tjeld, for at slaa om det, da Junker Magnus greb en Bytte fuld af Øl, som stod i Nærheden, og slog den over Spillet: derved dæmpedes Ilden. Da Krosssuden kom imellem de andre Skibe, saa man først ret, hvor stor den var. Skibsbordet paa den naaede lige saa højt som Tjeldaasene paa de andre, Olafssuden selv ikke undtagen, og den ragede 9 Alen ovenfor Vandgangen. Den var saaledes langt større end noget af de øvrige Skibe, skjønt gamle Mænd forsikrede at de aldrig havde seet saa mange Storskibe i een Krigsflaade. Der stod ogsaa stor Skræk
- ↑ Lindesholmen, nu kaldet Lindholmen, ligger sydligst paa Hisingen, lige overfor Masthugget, og hører til den oprindelige svenske Deel af Øerne.
- ↑ Gullberg, strax nordøstenfor det nuværende Gøteborg, er den samme Højde hvorpaa Gøtalejon senere er anlagt. Hvorfor Egnen deromkring kaldes Gullbergs-Eid, kan ikke godt sees af Karterne; maaskee Formen Gullberghed, der bruges i de danske og svenske Annaler, hvor dette og lignende Moder omtales, er rigtigere.
