Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/106

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
92
Haakon Haakonsſøn.

og derfor nødig vilde gjøre ham Fortred, eller han frygtede for at Kong Haakon ſkulde blive for mægtig, eller han overhoved var kommen til den Overbeviisning, at alle Parter, og fornemmelig Sverige, vare bedſt tjente med at have Fred, iſær ſaa længe han endnu ikke tilſtrækkeligt havde befæſtet ſin Søn paa Tronen. Muligt, at han allerede da tænkte paa det Giftermaal mellem Valdemar og en af Kong Erik Valdemarsſøns Døtre, der ogſaa ſenere kom i Stand. Nok, han var nu afgjort fredelig ſindet, og gjorde de aftalte Udruſtninger mere i den Henſigt at optræde ſom Megler, end at paaføre Danmark Krig. Haakon, hvis Henſigter vare alvorligt krigerſke, gjorde paa ſin Side de ſtørſte Forberedelſer til Toget. Da Vaaren kom, lod han almindeligt Udbud baade af Folk og Levnetsmidler udgaa over hele Landet. At han ogſaa udruſtede ſine egne Skibe, og opbød Lendermændene med deres Huuskarle, forſtaar ſig af ſig ſelv. Til Samlingsſted for hele den opbudne Styrke ſynes Hermdeſund ſtrax udenfor Ordoſt at være beſtemt. I Nærheden heraf inde ved Ramsholmen havde han givet Gunnar Kongsfrænde, Sysſelmanden i Elveſysſel, den Befaling at ſætte et Krigsfartøj, ſtørre end noget, man tidligere havde ſeet, under Bygning[1]. Paa Vejen til Samlingsſtedet anløb Kongen Tunsberg hvor han efterlod begge Dronningerne, Margrete og Richiza; derfra ſtevnede han øſtover Folden, hvor efterhaanden flere af de opbudne Skibe ſluttede ſig til ham; de ſejlede nemlig endnu ikke i nogen ſluttet Flaade, men hvert for ſig, efter ſom dets Udruſtning blev færdig. Kongen ſelv ſtyrede „Olafsſuden“, Kong Haakon den ringe „Dragen“, Knut Jarl „Dragsmarken“[2], Sigurd Kongsſøn „Rygjabranden“, Peter i Giſke „Borgundarbaaden“, Agmund Krøkedans „Gunnarsbaaden“; af disſe Skibe ſynes i det mindſte „Rygjabaaden“, og „Borgundarbaaden“ efter Navnet at dømme at maatte have været Ledings- eller Skibrede-Fartøjer. Men foruden disſe var der og en Mængde andre ſtore Skibe i Flaaden; navnlig førte Baard paa Heſtbø et ſtort Skib. I Kongens Følge var og, ſom det ovenfor er omtalt[3],

  1. Hermdeſund eller Hermdarſund, har ſit Navn af den ikke ubetydelige Ø Hermd, der nu kaldes i daglig Tale Herm eller Hermen, og ved hiint Sund ſkilles fra Ordoſt: men paa Karterne ſkrives Navnet urigtigt „Hermanø“. Ramsholmen er en mindre Holme i Nærheden, lidt ſøndenfor, og længer inde ved Ordoſtlandet (ſe Holmbergs Beſkrivelſe over Baahuslen, III. S. 190). Skaalholtsbogen, den ſtockholmſke og Eirſpenill læſe har „Ravnsholt“, hvilket maaſkee er rigtigſt. Dette Ravnsholt maa da være det nuværende Ramsodd nærved Nøſund (fordum Nytjuſund) mellem Lurø og Ordoſt.
  2. Navnet viſer at Skibet maa være bygget ved Dragsmark i Elveſysſel, hvor Kloſtret anlagdes.
  3. Se ovenfor S. 68.