Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/105

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
91
1251. Haakon den unge gift med Richiza, Byrge Jarls Datter.

Dog kan det ikke negtes, at Sverige derved omſider fik den længe forønſkede Fred, og at Spirerne til indvortes, Fejder for det førſte vare kvalte.

9. Fortſatte Underhandlinger med Danmark under ſvenſk Megling.


Den gamle, langvarige Misforſtaaelſe mellem det norſke og det ſvenſke Hof havde ſaaledes veget Pladſen for det nøjeſte Venſkab og Forbund. Fælles Interesſer lige overfor Danmark lode til at ville knytte Baandet endnu faſtere. Kong Haakons Uvenſkab med dette Rige var, ſom vi have ſeet, ikke bilagt, og han havde desuden nu og ſærſkilt Opfordring til at vredes paa Kong Abel, fordi han var udebleven fra det aftalte Møde ved Gøtaelven, og derved tillige havde afbrudt Underhandlingerne om Kongeſønnen Magnus’s Giftermaal med Abels Datter Sophia. Byrge Jarl var forbitret over at de oprørſke Herrer havde faaet Biſtand fra Danmark, han gav endog de Danſke Skylden for at have ſkaffet ham Oprørsflokken paa Halſen og gjort Svearne den ſtørſte Skade i Ran og Manddrab. For nu i Fællesſkab med Byrge Jarl at overlægge om en Angrebsplan mod Danmark, begav Kong Haakon ſig om Vaaren 1252 fra Oslo, hvor han havde tilbragt Vintren, øſter til Elven, hvor han, rimeligviis efter tidligere Aftale, havde en Sammenkomſt med Jarlen, ſandſynligt enten i Kongehelle eller Ljodhuus. Her klagede de begge over, hvad de havde maattet døje af de Danſke, og bleve enige om, i de næſte tolv Maaneder at forberede ſig til Krigen. Kong Haakon ſkulde udruſte en Flaade af Norge, og Byrge Jarl 6000 Mand Landtropper af Sverige. De ſkulde ſiden, hver med ſin Krigsmagt, mødes ved Elven om Vaaren 1253, hvorefter Kong Haakon ſkulde drage med Flaaden til Øreſund, og Jarlen med Landhæren trænge ſydover gjennem Halland og Skaane, indtil han atter mødte Kong Haakon ved Øreſunds Breder. Hvis Danerne der endnu ikke tilbøde anſtændig Godtgjørelſe, ſkulde de nærmere aftale, hvad der fremdeles maatte blive at foretage. Derpaa hævedes Mødet; Jarlen drog op i Landet, og Kongen drog derpaa førſt til Tunsberg, ſiden til Bergen, hvor han tilbragte Sommeren og den følgende Vinter. Imidlertid ſkede der ſtor Forandring i Danmark. Kong Abel faldt paa et Tog mod Friſerne (29de Juni 1252), og hans Broder Chriſtopher beſteg Tronen, med Tilſideſættelſe af Abels Søn, Hertug Valdemar. Denne Forandring ſynes merkeligt at have omſtemt Byrge, thi han var nu lige ſaa tilbøjelig til Fred, ſom han før havde været det til Krig, hvad enten han nu ſtod i en tidligere venſkabelig Forbindelſe med Chriſtopher,