en Frænde af Biskop Orm, med en heel Deel Folk hen til Geitebroen for at kaste den af, saa at ingen af de .Kongelige skulde komme frem ad den Vej[1]. Selv tog Hertugen sit Sæde nedenfor Chorsbrødregaarden, men lod Arne Ruva med Merket drage videre ad Østre Stræde til Kirkegaardens sydvestlige Hjørne.
Da de Birkebeiner, som fulgte Kongen, fra Bakkeheldet ved Ekeberg saa Fienderne samle sig paa Martestokke, skyndte de sig afsted, med Merkesmanden Thorstein Heimnes i Spidsen[2]. Trods sine Aar stevnede den kjekke Mand saa raskt frem, at Kongen maatte bede ham sagtne Farten, da de, som vare mindre lette paa Foden, havde ondt for at følge ham. Føret var ogsaa meget slemt, thi det var netop 8 Dage efter Sommerdag, og al Thelen af Jorden, saa at Birkebeinerne paa den blødlændte Vej oftere sank ned til Knæs, og de havde neppe faaet en Fod op, førend den anden sank ned. Da m.an var kommen et Stykke ned af Bakken, kom nogle løbende tilbage til Kongen og sagde at Broen var af. Thorstein Heimnes foreslog da, at de skulde tage Vejen om den anden Bro oppe under Rygenbjergene, men dette fandt Kongen ikke raadeligt, og fortsatte ligefuldt Marschen ned til Geitebroen. Han kom netop i rette Tid til at hindre de Folk, som Hertugen havde afsendt for at kaste den af, fra at fuldføre Arbejdet. Da Birkebeinerne nærmede sig, toge de Flugten, skjønt der endnu kun laa tvende Hovedbjelker tilbage, som 10 Mand gjerne kunde have forsvaret mod en heel Hær. Disse tvende Bjelker vare imidlertid tilstrækkelige til at komme over paa, naar man gik een for een. Kongen lod 11 Mand gaa først, dernæst fulgte Thorstein Heimnes, hvilken, da han ogsaa havde Merket at bære, ej kunde holde Ligevegten paa anden Maade end ved Skridt for Skridt at sætte Spydodden mod den anden Bjelke og støtte sig paa den. Da Kongen kom over mellem Ørestræ-
- ↑ Man seer heraf, at Biskop Orm maaskee dog har heldt til Hertugens Parti, siden hans Frænde var i Hertugens Kjendte. Maaskee man og kunde slutte det af den Omstændighed, at Vaarbelgerne havde besat det til Biskopsgaarden hørende Taarn eller Kastell, skjøndt det ikke er saa usandsynligt at de kunne have gjort dette uden at spørge Biskoppen ad.
- ↑ Om Thorstein Heimnes se ovenf. S. 514, 721, 724.
af Trekanten, nærmere Toppunktet, var der, som man seer, en smal Gang (Geilar), der førte fra Syd- til Nordsiden, lige ud for Chorsbrødregaarden. Naar nu Olaf af Vigdeild sendtes, som det heder, ud til Vestrestræde mod Bryggerne, drog han først, ligesom Hertugen selv senere, ned ad „Gaderne“, dernæst ad Vestrestræde til Biskops-Almenningen. Hertugen selv derimod blev holdende ved Mundingen af „Geilerne“ udenfor Chorsbrødregaarden, og sendte Arne Ruva til det sydvestlige Hjørne af Kirkegaarden, ned ad Østre Stræben Overalt maa man erindre, at „Øst“ og „Vest“ her i daglig Tale egentlig betegner „Syd“ og „Nord“.
