det og Nikolai Kirke, havde han endnu kun 9ti Mand hos sig, der neppe fyldte Bredden af Gaden. Thorstein skyndede alligevel paa, for at ikke de fra Bryggerne skulde have den Ære at komme først imod Vaarbelgerne. Men Kongen snildt det dumdristigt at gaa videre, førend alle vare komne over Broen. Dette skede imidlertid snarere end man skulde have formodet, og nu stevnede de op ad Gaden forbi Nikolai Kirke, i fylket Orden. Blandt de Gaarde, man kom forbi, tilhørte en den blandt Anførerne paa Vermelandstoget omtalte Guthorm Erlendssøn[1], der, som det synes, allerede i længere Tid formedelst Alderdom eller af Sygelighed havde holdt sig i Ro uden at befatte sig med krigerske Sysler. Ved Synet af Kongen kom han i al Hast ud, i Tøfler, med en Kappe over sig og sagde: „Gud bevare eder Herre, det seer heel farligt ud for eder, thi Vaarbelgerne slaa ikke langt her ovenfor med en fylket Hær, og have i Sinde al tage imod eder; Gud give blot at jeg nu var saa rask som da jeg var med eder i Vermeland.“ Kongen svarede: „hav Guds Tak for din gode Vilje, og gaa ind igjen, der kommer snart Folk til mig allevegne fra.“ Og de havde ikke gaaet langt, førend Kongens ældste, og nu saa godt som voxne Søn Sigurd[2] kom med en Skare og forenede sig med ham. Han havde rejst Nat og Dag for at indhente Kongen, der blev meget glad over hans Komme. Derpaa gik de op ad Gaden, hvor Arne Ruva stod med Hertugens Merke og en betydelig Mængde Folk udenfor Asbjørn Kops Gaard[3], og havde besat Gaden paa Sydsiden af Kirkegaarden; en Deel af Vaarbelgerne stod ogsaa inde paa denne. Førend Fylkingerne tørnede sammen, befalede Kongen Luursvenden at blæse. Han blæste to Gange, men noget vel sagte. Da sagde Kongen: „Bedre blæste din Bikkjehvalp i Vinter paa Bergens Brygger, da du tog Penge derfor af Folk!“ Siden blæste han meget bedre. Kongen bød at rykke frem med Merket, og gik
- ↑ Se ovenf. S. 684, 698.
- ↑ Sigurd var, som man seer, fød før Januar 1225, altsaa var han nu i det mindste over 15 Aar, men kan gjerne, hvad der og er det rimeligste, have været fød tidligere, som f. Ex. omkring 1222 eller 1223.
- ↑ Asbjørn Kop var, som vi have seet, Begling i 1204 og de nærmeste paafølgende Aar; i 1218 see vi ham, som de fleste forhenværende Bagler, i Kongens Tjeneste; han var da Sysselmand i Oslo, og nævnes blandt Vidnerne ved Biskop Nikolas’s Brev af 1221, Dipl. Norv. I. 7. Paa denne Tid var han vel død, siden han ingensinde nævnes, men hans Gaard vedblev, som sædvanligt, at benævnes efter ham. Gaarden laa, som man tydeligt kan skjønne, lige overfor Sydsiden af Kirken, hvor Ørestrædet under Navn af Østre Stræde svingede mod Nordøst langsmed Kirkegaardsmuren. Ved at besætte Gaden mellem Kirkegaardsmuren og Asbjørns Gaard sperrede Arne saaledes Vejen til Øtre Stræde og det Sted, hvor Hertugen havde taget Plads.
