Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/941

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
923
1236. Sturla Sighvatssøns Svig mod Urøkja

stikke hans Øjne ud og gilde ham; da dette, som han troede, var skeet, red han bort med sit Følge, og lod ham ligge tilbage i Hulen. Kun een Mand blev tilbage hos ham. Først da Sturla kom tilbage til Reykjaholt, fik Urøkjas Folk Tilladelse til at drage bort. Hvor vidt Sturla den hele Tid, lige fra Sammenkomsten i Dyrafjord, havde pønset paa dette skjendige Forræderi, eller om Planen dertil først senere er opstaaet hos ham, nævnes ingensteds. Det sidste synes dog at være det rimeligste, da man ellers neppe kan antage at han et eneste Øjeblik vilde have ladet Urøkja slippe sig af Syne. Og saaledes opstaar der sterk Formodning om, at den egentlige.Ophavsmand til Forræderiet har været den gamle, listige Sighvat, som i den Tid, Urøkja var øster hos sin Fader, havde den bedste Lejlighed til at paavirke Sturla, der vistnok ogsaa selv alt for begjærligt lyttede til hans forføriske Ord. Sighvats Udeblivelse hørte saaledes sikkert med til Planen. Sturlas Medhjelpere vare imidlertid ikke saa grumme som han selv. Hvorledes den af ham udnævnte Bøddel havde maget det eller ej, vist er det, at Urøkja ikke mistede sit Syn, og at han allerede faa Dage efter var fuldkommen rask[1], saa at han kunde forlade Hulen og ride syd til Skaalholt, hvor Biskop Magnus, der endnu var i Live, tog særdeles venligt imod ham, skjenkede ham ti Hundreder Vadmaal, og løste saavel ham, som Sturla fra deres Ban[2]. Men han raadede ham dog til at forlade Landet, da der for Øjeblikket ej var at tænke paa at han kunde faa nogen Oprejsning mod den overmægtige Sturla. Urøkja fulgte hans Raad, og indskibede in med sin Ven Andres Ravnssøn, der just laa sejlfærdig ved Ørebakke. Her landede, endnu førend de gik under Sejl,

  1. Det staar i Sagaen, at man først tilspidsede et Spydskaft, hvormed en vis Thorstein lange, der sattes til at være Bøddel, skulde stikke hans Øjne ud; men da han sagde, at han ej kunde med at bruge dette Redskab, tog man en Kniv, og viklede Bladet om med Baand, saa at der af Spidsen stak frem omtrent som en Fingersbred; denne Spids stak Thorstein i hans Øjne indtil Omviklingen. Nu er det vel muligt, at han har stukket ved Siden af Øjestenen uden at beskadige Synsnerven, og hans foregivne Ukyndighed i saadanne Sager maaskee kun var forstilt, for at han des bedre kunde hjelpe det ulykkelige Offer. Hvad den videre Mishandling angaar, staar der, at han kun „tók brott annat eystat.“ At han kunde slippe dermed, lader formode, at Sturla selv ikke har været tilstede under selve Mishandlingen. Urøkja, heder det, paakaldte Biskop Thorlak til Hjelp, og sang under Mishandlingerne Bønnen: „Sancta Maria mater domini nostri Jesu Christi.“ Hans hurtige Helbredelse betragtedes af flere som et Mirakel, thi hvor Annalerne berette: „Urøkja mishandlet og helbredet“, have nogle Haandskrift det Tillæg „med Jertejn“.
  2. Sturla vilde lade sig løse i Helgafell Kloster, men hans Fader fandt den ham paalagte Skrift for stor, og raadede ham at henvende sig til Biskoppen.