da Jarlen var en stor Ven af alle Islændingerne, og fornemmelig af Sturlungerne. Sturla havde dog ingen Ro, førend han kom til Bergen for at hilse paa Kongen[1]. Hvilken Modtagelse han denne Gang fandt hos ham, siges ikke, men man maa formode, at Kongen just ikke kunde være ham synderligt god. Thi aldrig saa snart var Sturla kommen til Byen, førend han spurgte om Aron Hjorleifssøn var der, og, da han fik et bekræftende Svar, søgte han strax Lejlighed til at overfalde og dræbe ham. Aron Hjørleifssøn havde nu allerede i en Række af Aar staaet højt i Kongens Gunst, var ved hans Medvirkning bleven gift med en Enke, ved Navn Ragnhild, der var beslægtet med Kongen, og nød desuden mange andre Beviser paa hans Naade og Velvilje[2]. Aron blev i Tide advaret for Sturlas Efterstræbelser, og denne traf ham derfor saa vel rustet og omgiven af haandfaste Venner, at han ikke vovede at begynde nogen Kamp med ham, især da Mængden stimlede til og hindrede hans Bevægelser[3]. Men et saadant Forsøg paa at tage sig selv til Rette i fremmed Land og krænke Gadefreden lige under Kongens Øjne maatte nødvendigviis have mishaget denne, om Forsøget end ikke havde været rettet mod en af hans Yndlinger. Der tales heller ikke noget om at Sturla senere før sin Afrejse havde nogen
- ↑ Sturlungasaga V. 23.
- ↑ Aron Hjørleifssøn, hvem det i Aaret 1224 endelig havde lykkets at komme over til Norge, fandt først en venlig Modtagelse hos Skule Jarl, der tog ham i sin Tjeneste, og beholdt ham hos sig om Vintren. Sommeren efter tilkjendegav han, at han ønskede at foretage en Pilegrimsrejse til Jerusalem, hvilket han under en stor Fare paa Island havde lovet. Jarlen negtede ham det, uagtet ogsaa Biskop Gudmund, som just da opholdt sig i Throndhjem, bad for ham; saaledes gik hele Aaret hen. I det følgende Aar tog han sig selv den Frihed, Jarlen uadspurgt, at drage afsted. Han havde mange Gjenvordigheder at døje, men kom dog næste Aar vel beholden tilbage til Norge, og fandt Kongen i Viken. Siden, da Jarlen kom til Oslo og var der tilsammen med Kongen (Arons Saga siger urigtigt at det var i Throndhjem, hvor Kongen og Jarlen aldrig vare tilsammen lige fra 1220 til 1237) spurgte denne Jarlen, om han vilde tage Aron tilbage i sin Tjeneste; da Jarlen vægrede sig derved paa Grund af Arons Bortrejse mod hans Samtykke, antog Kongen ham selv, lod han følge med til Bergen, skaffede ham sin Frændkone, Enken Ragnhild, til Egte, gav ham Tomt til at opføre et Huus teet ved Kongsgaarden, og overlod ham desuden et Badehuus, med tvende Stuer, hvor Kongen og Hirdmændene plejede at bade sig mod en Afgist af en Penning for hvert Bad, en ej ubetydelig Indtægt. End et Tegn paa Kongens Velvilje for Aron var, siges der, at han anviste ham Plads paa sit eget Skib, og bestemte, at Arons Sverd altid skulde ligge ved Siden af hans, men kun faa andre. Aron Hjørleifssøns Saga Cap. 19–21.
- ↑ Aron Hjørleifssøns Saga Cap. 22. Aron var just i Bad, da han advaredes, klædte sig hurtigt paa og gik bevæbnet med sit Følge til Gaden udenfor sin Huusdør. Sturla kom selv fjerde derhen, og stirrede længe paa Aron, men vovede ikke at angribe ham. Aron henkastede nogle spottende Ord til ham.
