Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/925

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
907
1237. Kongen tager Korset.

for at nyde de samme Fordele og den samme Beskyttelse af Kirken, som Hertug Skule, der allerede for mange Aar tilbage havde aflagt Løftet.

Den samme Vinter, Kong Haakon ved Begyndelsen af disse Ubehageligheder opholdt sig i Oslo (1235), døde hans Moder Fru Inga, efter en langvarig Sygdom, under hvilken han viste hende al sønlig Kjærlighed[1]. Tre Aar i Forvejen (1232) var den gamle, ærværdige Lagmand i Thrøndelagen, Gunnar Grjonbak, død[2]. Kongen tabte i ham en anseet og formaaende Tilhænger, thi Gunnars Eftermand, Ivar, stod paa Skules Parti[3]. Gunnar efterlod en Søn, Einar Smjørbak, der var gejstlig, og studerede ved Universitetet i Paris; han blev siden Erkebiskop, som det i det følgende vil sees. Et tredie føleligt Tab led Kongen ved den troe, højt fortjente Dagfinn Bondes Død i Aaret 1237[4].

133. Uroligheder paa Island under Sturla Sighvatssøns Fraværelse.


Vi maa nu atter for et Øjeblik vende tilbage til Begivenhederne paa Island, der med sterke Skridt nærmede sig sin Selvstændigheds Ophør. Vi have seet, at Sturla Sighvatssøn om Høsten 1233 havde tiltraadt sin Pilegrimsrejse, uagtet han havde al Aarsag til at nære Bekymringer for at den voldsomme Urøkja Snorressøn, der nu var bleven Herre i Vatnsfjordingernes Distrikt, vilde benytte flg af hans Fraværelse til at skade ham og hans Undergivne. Han indsatte derfor sin Ven Odd Olessøn, Ravnssønnernes Svoger, til at varetage sit og sines Tarv der vester, og lod sin Kone og sine Børn flytte til hans Fader paa Grund. Sturla, der sejlede ud fra Havnen Gaase i Eyjafjorden, landede ved Borgund paa Søndmøre, just som Mødet mellem Kong Haakon og Skule Jarl i Bergen skulde holdes. Jarlen selv var endnu ikke kommen nordenfra, men hans Svoger Alf af Thornberg, der skulde være i Følge med ham, og som laa og oppebiede ham i Borgund, hvor han maaskee havde sin Syssel, tog særdeles venligt mod Sturla, bad ham endelig at vente indtil Jarlen kom, og sagde at han skulde gjøre sig en Fornøjelse af at skaffe ham Jarlens Venskab: denne vilde da upaatvivleligt gjøre ham til en højfornem Mand, saa udmerket som han var fremfor andre, især

  1. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 179. Fru Inga blev sandsynligviis begraven ved St. Hallvards Kirke, siden hun døde i Oslo.
  2. Annalerne ved 1232.
  3. Det var nemlig ham, der, som vi ville see, gav Skule Kongenavn efter at han i et længere Foredrag havde udviklet hans Rettigheder til Kronen.
  4. Annalerne ved 1237.