Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/921

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
903
1236. Kongen og Jarlen i Bergen. Nyt Forlig.

af Jarlen stillede Gisler, nemlig Aasulv, hans Frænde, der sikkert med Glæde greb denne Lejlighed til at vende tilbage til sin Hjemstavn, Thrøndelagen, og see til sin Gaard Austraat, og Islændingen Jatgeir Skald, en af Jarlens højt betroede Mænd[1]. Kongen sendte derimod sin uegte Søn Sigurd, og en vis Ingemund Pus, hvilke dog ikke ankom til Jarlen førend ud paa Sommeren, og sandsynligviis vare i Følge med Kongen, da han drog sydover[2].

Imidlertid fortsatte Jarlen lige fuldt sine Rustninger i Viken, antog fremdeles en Mængde Folk i sin Tjeneste, og lod dem gaa sig til Haande. For at skaffe sig en Flaade tog han Skibe, som tilhørte Bønderne, uden at spørge dem om deres Samtykke. Margretemesse (20de Juli) holdt han Thing paa Sarpsborg, eller det saakaldte Borgarthing, rimeligviis for at fordre Bidrag til Rejsen og aftale, hvorledes der skulde forholdes under hans Fraværelse. Her vilde han ogsaa tage Arnbjørn Jonssøns Skibe, som sandsynligviis stode opstillede ved Sandesund[3]. Men denne, der havde forudseet saadant, havde allerede ladet bore Huller i dem og Indholtene hugge over, saaat de løb fulde af Vand saa snart de kom ud; man maatte derfor lade dem i Fred, og de bleve atter satte op. Paa denne Tid var det, at Kongens Gisler indfandt sig. Kongen var da sandsynligviis allerede ankommen til Bergen.

Jarlen begav sig nu ogsaa paa Vejen nordefter. Men da han nærmede sig Bergen, lagde han sig ude i Kongshavn, ved Alvøen, i Stedet for at løbe ind til Byen. Der blev sendt Bud til ham, for at høre Aarsagen, og han sagde da, at han ikke vilde lægge ind til Byen, førend han havde faaet Forsikring om, at den Deel af Landet, han havde faaet, efter hans Død skulde tilfalde hans Søn Peter. Men herpaa vilde Kongen ikke under nogen Omstændighed indlade sig, og sagde at aldrig anden Afkom af Jarlen skulde arve Norge, end den som nedstammede fra hans Datter Margrete. Da traadte Erkebiskoppen atter mæglende imellem dem. Sandsynligviis havde han i denne Hensigt ledsaget Kongen fra Nidaros, og hans Bestræbelser kronedes ogsaa denne Gang med Held. Jarlen lod sig overtale til at lægge ind til Byen; der blev holdt flere Møder mellem

  1. Jatgeir (egentlig det angliske Navn Eadgar) nævnes aller først i Sturlungasaga IV. 39, da det heder at han 1224 kom til Island i Følge med Arne Øreyda, Jon Murte, Kolbein Arnorssøn og flere andre islandske Mænd.
  2. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 187.
  3. Stedet angives ej i Sagaen, men man seer tydeligt, at Skibene maa have staaet nedenfor Fossen, og da naturligviis ved Sandesund, det fornemste Skibsleje paa denne Kant.