end 360 vel rustede Mænd, og i hans Følge var Munan Biskopssøn, Erik Stilk og mange andre oplandske Sysselmænd. Han lod dem sætte sig udenfor Kirkegaarden strax nedenunder Muren, og sagde, at han før vilde lade det komme til Kamp med Jarlen, end samtykke i noget, han havde Vanære af. Strax efter kom Jarlen med 420 Mand, dog ikke saa vel udrustede, ligesom han selv ikke var hærklædt: paa Hovedet havde han kun en hvid Filtes Hat, og sad paa en meget smuk Hest. Efter nogle Øjebliks Stilhed tiltalte Jarlen Arnbjørn med disse Ord: „hvi jog du, Arnbjørn, de Sysselmænd bort, som jeg havde beskikket i den Treding af Borgesyssel, Kongen selv overdrog mig i Vinter?“ Arnbjørn, der forhen havde bedet sine Mænd forholde sig tause og overlade ham alene at svare paa Jarlens Bebrejdelser, sagde: „jeg gjorde det, fordi jeg var fast bestemt paa, ikke at afstaa til nogen Anden det Len, Kongen har overdraget mig, saa længe jeg ikke med Vished veed, at det er hans Vilje“. „Modtog du da ikke“, vedblev Jarlen, „engang før halve Borgesyssel af mig, og gav du mig ikke dengang gode Løfter, skjønt du maadeligt nok har holdt dem?“ Arnbjørn negtede ikke dette. „Men“, sagde Jarlen, „dengang var dog Haakon ligesaavel Konge som nu, skjønt han nu er voxet mere til; hans Ord om de Len, han tildeler mig, agter jeg nu ikke mindre end da; og om du end er fremfor andre Mænd heri Norge, synes det mig dog alt for dristigt af dig eller nogen anden, at forholde mig, hvad Kongen vil at jeg skal have“. „Det er vist og sandt,“ svarede Arnbjørn, „at ingen Lendermand skal kunne fratage mig, hvad Kongen gav mig, og jeg agter ikke at bøje min Hals for nogen Mand i Norge, uden for Kong Haakon, ikke engang for den hvide Hat, som nu er at see her paa Thinget“. Da tog Bjørn Abbed Ordet, og sagde at han havde et Brev fra Kongen, som han havde Befaling til ikke at oplæse uden i Jarlens og Arnbjørns Nærværelse alene. De fulgte ham derfor begge ind i Kirken. Han kundgjorde nu Kongens Hilsen og Besaling til Arnbjørn og de øvrige Sysselmænd, at de alle skulde bidrage til at faa Trætten med Jarlen bilagt, samt at Kongen vilde være hver den taknemlig, der lagde et godt Ord ind; han forsikrede derhos, at det forholdt sig ganske rigtigt, som Jarlen sagde, at Kongen havde overdraget ham Trediedelen af Borgesyssel, saavel som af alle andre Sysler i Viken og paa Oplandene for den Vinter[1]. Da, heder det, begyndte Arnbjørn at blive noget mygere i Ordene, og vægrede sig ikke længer ved at overlade Jarlen den omtvistede Trediedeel. Da denne Sag saaledes efter Ønske var ordnet, vendte Abbeden tilbage til Throndhjem med Jarlens Tilsagn om at indfinde sig til Mødet i Bergen. Med ham fulgte sandsynligviis de
- ↑ Det lader til, at Bjørn kun har foregivet at have et hemmeligt Brev med, for at lokke den hidsige Arnbjørn ind i Kirken.
