ham og Kongen; andre velsindede Mænd brugte ligeledes deres Overtalelsesgaver saa godt de kunde, og endelig blev et nyt Forlig oprettet. Ved dette bestemtes der en ny Deling af Landet, i Lighed med den, som allerede den sidste Vinter havde fundet Sted i Oplandene og paa Viken. Jarlen fik nemlig en Trediedeel af alle Sysler i hele Landet, i Stedet for at han tidligere havde haft en særskilt Trediedeel af Riget, først Viken med Oplandene, siden Frostathingslagen med Søndmøre. Dette stemmede aabenbart mere med de ældre statsretlige Begreber om en Samstyrelse[1], og tjente til at forebygge en enkelt Landsdeels Løsrivelse fra det øvrige Rige. For saa vidt var det altsaa ikke ilde udtænkt. Men det medførte den Mislighed, at Kongen og Jarlen nu i hver Syssel maatte holde hver sine særskilte Sysselmænd, mellem hvilke der under Udførelsen af deres Embedspligter let kunde opstaa, og, som det vil sees, virkelig opstod Rivninger, idet enhver arbejdede i sin Herres Interesser. Sandsynligviis var det som en Modvegt herimod, at det tillige bestemtes, at Kongen og Jarlen for det første skulde opholde sig paa samme Sted, ja endog holde fælles Bord, hvortil Jarlen skulde bestride Bekostningerne hver tredie Dag, Kongen de øvrige Dage. Thi paa denne Maade, meente man, kunde der vanskeligere bæres Løgn imellem dem, naar de selv strax kunde forfølge al Sladder til dens Kilde, og personlig opgjøre enhver ny Misforstaaelse. Det lod ogsaa virkelig til at man her havde beregnet rigtigt, thi hele Høsten og den følgende Vinter, som de tilbragte i Bergen, forligedes de noksaa godt[2]. Om Vaaren (1237) rejste de paa een Gang til Throndhjem[3], og bleve fremdeles samlede i Nidaros, med Undtagelse af at Jarlen tilbragte Paasken paa sin Ættegaard Rein, sandsynligviis for at lægge sidste Haand paa Oprettelsen af Klostret, hvor hans Syster Fru Sigrid, Enke efter Jon paa Austraat, skulde raade som Abbedisse. Det viste sig imidlertid under dette deres fælles Ophold i Nidaros, ved en enkelt Lejlighed, hvor huult Venskabet var imellem dem, og hvor gjerne Øretudere vilde benytte sig af den mindste Ubetydelighed til at stifte Splid. Gunnar, Kongens Frænde, havde været i Klammeri med Jarlens Gjester, der syntes at have lidt Overlast af ham. Gunnar rejste kort efter ud til Bynesset, hvor Kongen havde givet ham Syssel. Da Kongen savnede ham, blev
- ↑ Se ovenfor II. S. 129, hvor der handles om Overeenskomsten mellem Magnus den Gode og Harald Sigurdssøn.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 187.
- ↑ Paa denne Rejse døjede Kongen Ubehageligheder af haardt Vejr; Kærslesøndagsaften (Lørdag den 4de April) sejlede han forbi Stad, og fik Modvind, saa at de maatte lægge ind til Anger; Jarlen sejlede om Søndagen forbi Silden, og fik saadan Modvind at han endnu samme Dag landede ved Sandulvsstad (Sandstad) paa Hiteren.
