hidtil havde aflagt Ed til os begge; det samme gjorde Brynjulf, Jon Staals Søn, og mange andre, til hvilke jeg derfor har langt mindre Tillid, end til dem, der har svoret til os begge. Gregorius og Brynjulf have dertil store Skarer om sig.“ End flere Grunde anførte han, hvorfor han ikke fandt det raadeligt at rejse, men hans Venner opmuntrede ham dertil, og meente at det ikke havde nogen Fare. Han gjorde sig da rejsefærdig, lod sine Lendermænd indkalde, og drog temmelig langt ud paa Sommeren afsted med henved 20 Skibe. Imidlertid havde han, rimeligviis for at besmykke denne store Udrustning, der egentlig var unødvendig, paany foregivet en Pilegrimsrejse, denne Gang lige til det hellige Land og i den Anledning atter ladet anholde hos Kong Henrik i England om et Grid- eller Lejdebrev til at lægge Vejen over hans Rige, og opholde sig der nogen Tid, hvilket Lejdebrev ogsaa ganske rigtigt udstedtes af Kong Henrik i Woodstock den 22de Juni, og erklæredes at skulle gjelde til Michelsdag det følgende Aar[1]. Sandsynligviis var det ogsaa paa denne Tid, at baade Kongen og Jarlen søgte at henvende sig til Kejser Frederik med en Fremstilling af deres Sag, aabenbart for at vinde hans Medhold og Hjelp; Kongen sendte Roe Kongsfrænde, og Jarlen Baard, en Broder af Isak i Bø, Sysselmanden i Sogn, da han, som det udtrykkeligt siges, fandt at Roe ej fremstillede hans Mellemværende med Kongen rigtigt eller sandfærdigt[2]. Baard var, som vi ville see, kommen hjem fra denne Sendelse i 1236. Men Jarlen vovede sig dog, da det kom til Stykket, ikke til Mødet. Han blev liggende i Steinavaag paa Søndmøre indtil langt ud paa Høsten, og lod Kongen forgjeves vente paa sig. Denne, der med alle Lendermændene fra Viken og paa det før omtalte store, just nu færdigbyggede Skib Olafssuden, havde begivet sig til Gulathingslagen, sendte Klemet af Holm til Frostathing for der at melde, at hvis Jarlen ikke indfandt sig til det berammede Møde i Bergen, vilde Kongen komme nord til Throndhjem. Imidlertid lod han opbyde Folk fra alle Fylker i Gulathingslagen, og satte dem Stevne i Bergen om Høsten, for derfra at følge ham nordefter. Skule laa endnu i Steinavaag, da han fik Nys om, at Kongen var i Vente med en betydelig Hær. Atter sammenkaldte han nu sine Mænd til Raadslagning, og atter var han tvivlraadig. Paal Vaagaskalm, der nylig var indtruffen fra Haalogaland, raadede ham paa det indstændigste til at drage Kongen i Møde, sigende at alt endnu kunde blive godt, naar de kun kom sammen. Med Paal forenede nu Fleerheden af de
- ↑ Rymeri Foedera, I. 1. S. 218. At Aarstallet, 1235, er det rette, sees af at Brevet selv siges at være udstedt i Kongens 19de Aar og Griden at gjelde til Michelsdag i det 20de. Henrik den 3dies Aar regnedes nemlig fra 28de Oktober 1216, se Sir Harris Nicholas Chronology of history S. 291.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 291.
