paa, at et usædvanligt stort Skib, han om Vaaren havde ladet rejse ude ved Øren, og givet det besynderlige Navn „Langfredag[1]“, skulde blive færdigt, for at han kunde benytte det til Rejsen, hvilket dog ikke blev Tilfældet. Hvorom alting er, blev han først seent rejsefærdig, og kom ikke afsted førend ud paa Høsten. Han havde ikke færre end 25 tildeels store Skibe og ifølge med ham vare Lendermændene Alf af Thornberg[2], hans Svoger; Aasulf paa Austraat, hans Frænde; Paal Vaagaskalm, dennes Søn Nikolas, Baard Bratte, og Eiliv af Vold, foruden mange Sysselmænd. Han sendte Paal Vaagaskalm i Forvejen til Kongen for at bebude sin Ankomst. Som et Beviis paa, i hvilken oprørt Stemning mod Jarlen de forsamlede kongelige Lendermænd befandt sig, kan det tjene, at Paal aldrig saa snart var kommen til Bergen, førend de overfusede ham med Bebrejdelser, fordi han, som de sagde, var med Jarlen mod Kongen; dette var, meente de, heel underligt, baade af ham og de øvrige Lendermænd der nordenfra, og de burde snarest muligt forlade Jarlen og slutte sig til Kongen. Paal svarede roligt, at han ikke kunde indsee, hvad Tegn det var paa Fiendskab mod Kongen, at han fulgte Jarlen, naar denne paa Kongens egne Bud drog nordenfra; hverken jeg, sagde han, eller de øvrige Lendermænd der nordfra ere saadanne Uslinger, at de alene for eders Heftigheds Skyld ville forlade Jarlen. Da Paal siden kom til Kongen, talte de nok saa venskabeligt sammen. Paal drog derpaa Jarlen i Møde, og underrettede ham om, at Pladsen udenfor Bryggerne i selve Vaagen var saaledes optagen, at hans Skibe neppe vilde faa Rum. Jarlen fortsatte ikke des mindre Sejladsen, og ordnede Indsejlingen saaledes, at hans to største Skibe sejlede forrest, derpaa tre, saa fire og fremdeles i samme Forhold, saa at den lange Rad af Skibe afgav et prægtigt Skue. Ligesom dette vistnok var beregnet paa at indgyde hans Modstandere Respekt, saaledes var det vel og at betragte som et Tegn paa Kongens Unaade og Lyst til at drille ham fra dennes og Lendermændenes Side, at ingen af dem veg Pladsen for ham, hvilket dog kun vilde have kostet Kongen et Ord. Han maatte derfor lægge sine Skibe ved den saakaldte Haakarlestrand mellem Munkeliv og Nordnes, hvor de havde et daarligt og usikkert Leje, saa at flere af dem endog beskadigedes af Storm og Søgang. Dette har givet An-
- ↑ Hvis Langfredag ej var Helligdag, skulde man næsten tro at Skibet havde været paabegyndt den Dag, og havde faaet Navn derefter. Men maaske det kun er bleven kaldt saaledes efter sin Længde, da det, som Sagaen siger, var meget større end andre Skibe.
- ↑ Om Alf af Thornberg og hans Giftermaal med Skules Syster, se ovenfor S. 631, 632.
