naar alle lagde sig sammen om ham. Ravnssønnernes Betænkeligheder – om de havde nogen – vare let overvundne; de kunde desuden paaberaabe lig, at den Voldgiftsdom, der var afsagt efter deres Faders Drab, ikke ganske til Punkt og Prikke var opfyldt. De forbandt Fæl derfor med Jonssønnerne saavel som med de fleste mere anseede Bønder paa den Kant, der alle ønskede Thorvalds Undergang, og de Forbundne droge strax afsted, 90 Mand sterke, for at hjemsøge Thorvald paany. Men heller ikke dette Tog gik efter Ønske. Da de kom ridende ind paa Gaarden i Vatnsfjord, var Thorvald just i Kirke, og ej, som de tænkte, inde i Stuen. Derved fik han Lejlighed til, skjønt med Nød og neppe, at undkomme til sit Skib nede ved Stranden og ro bort førend Ravnssønnerne og Jonssønnerne kunde indhente ham. Disse raadsloge nu om, hvad der var videre at foretage, men de kunde ikke komme til nogen Enighed. Tilsidst skiltes de ad. Ravns Sønner droge hjem, og holdt sig stille indtil Videre; Jonssønnerne derimod gjorde endnu et tredie Tog til Isafjorden, men som løb endnu uheldigere af end de foregaaende, da Thorvald ganske uforvarende kom over dem fra et Baghold, og tvang dem til at flygte med Skamme. De vovede ikke engang at forblive længer i Heredet, men begave sig til deres mægtige Frænder Snorre, Thord og Sturla, medens Thorvald satte sig i Besiddelse af deres Gods, og siden hjemsøgte Ravnssønnerne, der maatte prise sig lykkelige ved at kunne indgaa et Forlig, hvorved de forbandt sig til, ikke oftere at understøtte Jonssønnerne, og for Resten at underkaste sig Biskop Magnus’s Voldgiftskjendelse.[1] Den Trøst, Jonssønnerne fandt hos Sturla, har dog ikke stor[2], thi ej alene havde dennes Fader Sighvat og Thorvald været gode Venner siden Toget mod Biskop Gudmund; men en af Ravnssønnerne, Einar, havde desuden en Tidlang været med i Biskoppens Følge, og siden havde han og hans Broder med Venlighed modtaget og hjulpet deres Frænde Aron Hjørleifssøn, da denne, haardt saaret i Kampen paa Grimsø, tyede til dem for at undgaa Sighvats og Sturlas Efterstræbelser.[3] Hertil kom vel ogsaa, at Sturla efter Giftermaalet med Solveig maatte have alt at befrygte af Snorres Vrede.
- ↑ Sturlungasaga IV. 33–36.
- ↑ Af de tre Brødre droge Brand og Ingemund til Sturla paa Saudafell, men forbleve kun en kort Tid der; siden droge de til Stavaholt, hvor Ingemund blev om Vintren, medens dog Brand opholdt sig i længere Tid hos Sturla. Bergthor opholdt sig hos Thord Sturlassøn.
- ↑ Der fortælles, at da Ravnssønnerne sluttede Forlig med Thorvald hjemme paa deres Gaard Eyre, stode Aron Hjørleifssøn og deres Svoger Odd Olessøn oppe under Virket og vilde ikke deeltage i Forliget. Arons Moder Sigrid var en Sønnesønnedatter af Baard svarte, Ravns Farfader.
