Snorre, der overtog al deres Ejendom, vidste alt for godt at sætte Priis paa deslige Sager, til at han ej med Omhyggelighed skulde have opbevaret Bøgerne, og forenet dem med de literære Skatte, hvoraf han allerede var i Besiddelse[1]. „Snorre“, siges der, „blev nu en stor Høvding, da det ej skortede ham paa Penge: han lagde særdeles Vind paa at samle og bevare Gods, var kunstfærdig og forstod sig godt paa alt hvad han tog sig for, men var ustadig i Sind og havde mange Børn med flere Kvinder end sin Hustru Herdis.“ Hans Børn med denne var Datteren Hallbera og Sønnen Jon Murte saaledes kaldet af sin lille Væxt i Barndommen. Af hans naturlige Børn spillede, som vi ville see, den urolige Urøkja senere hen en ikke ubetydelig Rolle. Ogsaa til Nordlandet udvidedes hans Magt, da det før omtalte betydelige Aavellinge-Godord, der laa midt imellem Sighvats og dennes Svoger Kolbeins Distrikter, blev ham overdraget[2]. Sturlungernes Herredømme strakte sig saaledes næsten uafbrudt lige fra Borgarfjorden til Skagafjorden, eller over Thveraa-, Thorsnes- og Hunavatns-Thing; hvis de alle holdt sammen som een Mand, vilde det hele Strøg lige fra Eyjafjeldsjøklen paa Sønderlandet forbi Faxe- og Breidafjorden heelt til Eyjafjorden, Øens nordvestlige Halvø eller Thorskefjord-Thinget undtagen, have været een og samme Indflydelse underkastet. Men nu var, som vi have seet, Sturlungernes Interesser selv deelte, idet Sighvat holdt sammen med sin Svoger Kolbein, Snorre derimod med Oddeverjerne, og Thord saa at sige vaklede mellem begge Partier[3].
Paa den nys omtalte nordvestlige Halvø, eller i den Deel af Øen, der regnedes til Thorskefjord-Thing, var der især tvende med hinanden indbyrdes beslægtede Høvdinge-Ætter, der havde meget at sige, nemlig Eyre-Ætten i Arnarfjorden, og Vatnsfjord-Ætten i Isafjorden[4]. Den sidste er allerede ovenfor berørt, for saa vidt Høvdingen Thord Thor-
- ↑ Sammesteds, C. 25.
- ↑ Sturlunga-Saga III. (b.) 22.
- ↑ Egentlig heldte han vel mest til Sighvats Side, men vi ville i det Følgende see, hvorledes han negtede ham kraftig Bistand mod Biskop Gudmund; fra den Tid herskede der Kulde mellem ham og Sighvat.
- ↑ Arnarfjorden, med dens indre Arm Geirthjovsfjorden, begge bekjendte af Gisle Surssøns Historie, (se ovenfor I. 1. S. 782, 2. S. 169 er, som man paa Kartet vil see, den tredie af de større Fjorde, søndenfra regnet, der skjære sig ind i Islands nordvestlige Halvø. Eyre ligger paa Nordsiden af Fjorden. Efter Arnarfjord kommer Dyrafjord (ogsaa bekjendt af Gifte Surssøns Historie), Anundsfjord og Sugandafjord, hvorpaa den store Isafjord følger. En af de indre Fjorde i denne er Vatnsfjord, efter hvilken Thord Thorvaldssøns Gaard havde sit Navn; den maa ej forvexles med Vatnsfjord ved Vardestrand, paa Nordsiden af Breidafjorden.
