aabenbarer lig paa det bestemteste af de merkelige Begivenheder, som vi nu ville berette, og som indtraf umiddelbart efter at den norske Flaade var dragen hjem. Kong Haakon havde til sin Sysselmand paa Orknøerne udnævnt en vis Haanev, kaldet den unge, hvilket Tilnavn han sandsynligviis havde faaet for at adskille ham fra den ovenfor omtalte Haanev Ingemundssøn, der i saa Fald maa have været hans Frænde, maaskee endog hans Fader. Haanev synes tilligemed sine Brødre Kolbein og Andres at have hørt til en af de fornemste Slægter paa Øerne, hvilket ogsaa kan skjønnes deraf at Kongen havde givet ham Skutilsveins Titel; efter Navnene, saavel som tindre Omstændigheder[1] at omme, skulde man snarest formode, at han har hørt til Kolbein Rugas mægtige Æt, der var nær beslægtet med Jarleætten selv. Han var saaledes, hvad enten man regner det paa den ene eller den anden Side, ogsaa nær beslægtet med den for omtalte Snækoll Gunnessøn, Ragnvald Jarls Sønnedattersøn. Vi have idet Foregaaende omtalt den Tvist, der herskede mellem Jon Jarl og Snækoll om de Ættegaarde, hvortil denne sidste ansaa sig berettiget, men som Jarlen forholdt ham. Denne Tvist gik omsider saa vidt, at Snækoll ikke længer troede sig sikker for Jarlens Efterstræbelser, men tog sin Tilflugt til Haanev, der, om han end ikke havde været Snækolls Frænde, alligevel, paa Grund af sin blotte Stilling som kongelig Sysselmand og beskikket til at see Jarlen paa Fingrene, altid maatte befinde sig i større eller mindre Opposition med denne, om han end ikke, hvad der udtrykkeligt berettes om ham, havde været vanskelig at komme til Rette med, og holdt en stor Skare Bevæbnede; altsammen Omstændigheder, hvoraf man paa Forhaand kan slutte, at der mellem ham og Jarlen maa have været en yderst slet Forstaaelse. Det bidrog neppe til at forbedre den, at en af de kongelige Skibsstyrere paa Syderø-Toget, Hirdmanden Ølve Illteit, var bleven tilbage paa Øerne og havde sluttet sig til Haanev, thi Ølve var et ondskabsfuldt Menneske[2], der snarere pustede til Trætten, end bilagde den. Ølve, Halmen og Snækoll, saavel som hele det øvrige Slæng bleve gode Venner og Stalbroder, og det synes som om de temmelig snart begyndte at lægge Hovederne sammen om at rydde Jarlen af Vejen: et Foretagende, hvorved de ogsaa maatte kunne regne paa Medhold af den skotske Konge og især af Gejstligheden, der siden Biskop Adams Drab, som man
- ↑ Fornemmelig, at Haanev, Kolbein og hans Forbundne efter Jarlens Drab toge sin Tilflugt til Kolbein Rugas Kastell paa Øen Vigr, thi dette maa saaledes have tilhørt Slægten. Kolbein af Rennadal kaldes ogsaa Haanevs Frænde, og Gaarden Rennadal (nu Rendal) ligger ikke langt fra Vigr (Weir;) saavel denne Kolbein, som Kolbein, Haanevs Broder, vare upaatvivleligt opkaldte efter Kolbein Ruga. Om denne se ovenfor S. 43.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 168.
