let kan begribe, betragtede ham med højst ugunstige Øjne. Om Høsten 123l drog baade Jarlen og Haanev med sit Følge over til Thorsaa paa Katanes. Hvad Haanev havde der at gjøre, siges ikke; rimeligviis havde han, som saa mange andre Orknøinger, Besiddelser over paa Katanes, thi den Omstændighed, at Orknøerne stode under norsk, Katanes under skotsk Lenshøjhed, ensedes kun lidet af Indbyggerne selv, der i al daglig Handel og Vandel betragtede begge Landskaber som eet; de stode under een Herre, havde een og samme Slags Befolkning og Lensforholdet havde endnu ikke stort at betyde. Saavel Jarlen, som Haanev, havde en stor Trop øm sig, og naar Jarlens og hans Krigere om Aftenen efter Drikkelag stødte paa hinanden, vankede der Slagsmaal ved slige Lejligheder. En Aften, da Haanev og hans Venner sad ved Drikkebordet under megen Lystighed, kom en Mand løbende ind, og bad Haanev tage sig i Vare for Jarlen, som denne Nat nok vilde angribe ham, for at forekomme et lignende Angreb af ham. Om det virkelig forholdt sig saa, siges ikke; men der tilføjes, at hans Broder Kolbein, saavel fem Snækoll, med hvilke han raadførte sig i den Anledning, „toge det for Sandhed“[1], og dette antyder umiskjendeligt, at i alt Fald Sagaskriveren betragtede det som en Tilstelning enten af Haanev selv, eller af Ølve. Der blev strax givet Befaling til at man skulde væbne sig for at angribe Jarlen og komme ham i Forkjøbet; og berusede, som alle vare, fandt de dette at være et meget godt Raad. Saa snart de havde væbnet sig, stormede de hen til Jarlens Herberge, anfaldt Vagterne, og fatte Ild paa Huset; Jarlen skjulte sig i en Kjelder, men Angriberne fik vide hvor han var, og Snækoll, Ølve Jllteit, og flere andre trængte ned til ham, fandt ham bag en Tønde, og strakte ham til Jorden med ni Saar. Flere af Jarlens Mænd, der havde villet forsvare deres Herre, bleve ligeledes dræbte, dog ikke uden at ogsaa enkelte af Haanevs Folk havde maattet bide i Græsset. Drabsmændene skyndte sig strax over til Orknøerne, og kastede sig ind i det Kastell, som Kolbein Ruga havde ladet opføre paa den lille Ø Vigr; her forberedte de sig paa en langvarig Belejring ved at samle al den Proviant, de kunde overkomme, og især en heel Deel levende Kvæg, som de forvarede i den ydre Deel af Kastellet. Jarlens Frænder og Venner[2] samlede vel en ikke ubetydelig Styrke, og begyndte at belejre Borgen, men udrettede intet, da den var meget vanskelig at angribe. Imidlertid samlede Kolbein i Rennadal og Haanevs øvrige Frænder sig sammen, og søgte at stifte Forlig. Dette kom i Stand paa de Vilkaar, at Drabsmændene for det første skulde faa be-
