netabel af Skotland kunde Alan neppe undlade at deeltage i denne Fejde. For Olaf var der nu ikke andet at gjøre, end strax at følge tilbage til Syderøerne med Flaaden, som afsejlede fire Dage efter hans Ankomst. Sandsynligviis har han i denne korte Mellemtid maattet fornye sin Troskabsed til Kongen, og efter dennes Forskrift slutte et Forlig med Gudrød, hvorved han gik ind paa, hvad Kongen vistnok allerede havde forordnet om Delingen af Øerne mellem dem, thi under de nærværende Omstændigheder var han visselig nødt til at finde sig i alt, hvad Kongen fandt for godt at bestemme. Paa Rejsen fra Bergen til Orknøerne, som Flaaden først anløb, for at forsterkes med en Deel Folk og Skibe, var han ombord hos Paal Baalkessøn; siden gav Jon Jarl ham et af sine Skibe at fore. Ved Afrejsen fra Orknøerne var Flaaden 20 Sejlere sterk; de 9 vare saaledes stillede enten af Jon Jarl alene, eller af ham og de kongelige Sysselmænd paa Orknøerne og Hjaltland i Forening. Det var altsaa en formelig National-Expedition, man nu havde fore, i den Hensigt at opretholde det vaklende norske Herredømme i det fjerne Vesten. Flaaden styrede aller fersk ned mod Ila-Sund[1], hvor Kongerne Duggall og Duncan, saavel som Sumarlide af Argyll, laa med en betydelig Hær. Imidlertid droge Baalke den unge, Søn af Paal Baalkessøn, og den før omtalte Ottar Snækollssøn, som det synes paa egen Haand til Skoe, og angrebe en Høvding, ved Navn Thorkell Thormodssøn (Torquill Mac Dermot), der enten har været en Udsending af Alan, eller ligget i Privatfejde med Paal Baalkessøn. Thorkell faldt med to af sine Sønner, den tredie, ved Navn Thormod, undkom til Skotland[2]. Siden stødte Baalke og Ottar til Hovedflaaden i Ilasund. De nys nævnte syderøiske Fyrsters Holdning var fremdeles heel tvetydig. Sumarlide kunde vel ikke have synderligt tilovers for den skotske Konge, men maatte ogsaa finde det ubehageligt at faa Uspak til Herre; Duncan og Duggall, der havde modtaget Len af Alexander, og i det hele taget vundet ved Delingen af Argyll, kunde neppe betragte Uspak med gunstige Øjne. Men da Nordmændene
- ↑ Saaledes kaldes endnu Sundet mellem Ila og Jura.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap 266. Thormod, heder det, skjulte sig paa et Skjær, ved hvilket han fandt en Baad, og med denne kom han over til Skotlands Kyst nordenfor „Hattarskot“, hvilket vel neppe kan være andet end det fremspringende Nes af Gairloch, ved Loch Ewe. Den Fjord, hvor Thormod overfaldtes, kaldes Vestrefjord, og er sandsynligviis Loch Snizort. For Resten maa det engang for alle bemerkes, at her kun Flatøbogens og det skaalholtske Haandskrifts Læsemaader af Sagaens Text kunne benyttes.
denne, lige til Slutningskampen i 1230, idet han noget skjødesløst omtaler Alt under dette Aar.
