Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/788

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
770
Haakon Haakonssøn.

for Øjeblikket havde Magten, nyttede det ikke at byde Trods; de viste sig tilsyneladende nok saa venskabelige, indbøde endog de norske Høvdinger til et Gilde, og Duncan, en af Fyrsterne, begav sig ombord paa sin Broder Uspaks Skib, sandsynligviis som et Slags Gissel til Sikkerhed mod svigagtige Anslag fra deres Side. Alligevel vilde Nordmændene ikke ret tro dem, men paastode at det var deres Hensigt at beruse dem med sterke Drikke, for siden at overfalde dem. De vægrede sig derfor ved at komme til Gildet, og tinder gjensidig Mistanke droge begge Parter deres Stridskræfter sammen. Alligevel synes det, som om Uspak helst vilde have undgaaet aabenbare Fiendtligheder; men mod hans Vidende og Vilje gjorde de øvrige norske Høvdinger et Angreb paa den syderøiske Flaade, fældte Sumarlide med mange Folk, og fangede Duggall, medens de selv forholdsviis kun lede et ubetydeligt Tab. Da Uspak, der maaskee ikke engang var nærværende ved denne Kamp, hørte hvad der var skeet, lod han sin Broder Duncan hemmeligt undvige, sandsynligvis til sine Fastlandsbesiddelfer i Lorn, og tog Duggall, hvilken Nordmændene havde lagt i Lænker, i sin egen Forvaring[1]. Forsterket med Folk og Skibe fra Øerne, saa at Flaaden i Alt udgjorde 80 Fartøjer, sejlede Nordmændene nu forbi Cantire ind til Bute, der, som det ovenfor er nævnt, var i Skoternes Vold, og hvor der laa en skotsk Besætning i Rothsay Slot[2]. Dette belejredes, og blev taget med Storm efter et tappert Forsvar i trende Dage, hvorved Nordmændene mistede henved 300 Mand, hvoriblandt en af Skibsstyrerne, Sveinung svarte; ligeledes blev Kong Uspak farligt saaret af et Steenkast. Paa skotsk Side faldt Befalingsmanden, og Nordmændene vandt et stort Bytte, hvortil ogsaa kom 360 Mk. Sølv, som en skotsk Ridder, der blev tagen til Fange, betalte i Løsepenge. Strax efter Slottets Indtagelse havde de det Uheld, at tre af Skibene i en heftig Storm gik under med Mand og Gods, og da de tillige hørte, at Adam Jarl skulde ligge med en Flaade paa 180 Skibe syd ved Galloway-Neset, færdig til at drage imod dem, sejlede de hen under Cantire, hvor de i nogen Tid bleve liggende, og gjorde hyppige Landgange. Her blev Kong Uspak saa syg af det

  1. At Duggall Sumarlidessøn ved de sumarlidske Besiddelsers Deling fik Lom, siges udtrykkeligt, men neppe efter anden Autoritet end Sagn, Skene’s Hoklanders in Scotland II. 48; Sagnet bestyrkes dog ved Genealogierne og er i det hele taget sandsynligt.
  2. Dillon, i Archæol. Scot. II. S. 358, 397, tror at „Bute“ (Bót) her er sat fejlagtigt for Cantire, men denne Mening grunder sig alene paa Misforstaaelse af Sagaens Ytring om Sejladsen, der dog er tydelig nok: „syd forbi Satiesmule og ned til Bot“. Ogsaa den manske Krønike har „Both“. Da der kun fandtes et eneste Slot, Rothsay, paa Bute, maa det verre dette, som Sagaen mener, skjønt den ikke udtrykkeligt anfører Navnet.