det nu bar, fordi det paa samme Tid, som hans rette Byrd blev bekjendt, ogsaa oplystes at han oprindelig havde faaet dette Navn, eller han vilde vise ham en Ære ved at give ham sit eget Navn[1]. Hvor stor Deel af Øerne han tiltænkte ham, siges ikke; sandsynligviis var det fornemmelig den Deel, som tilhørte den sumarlidske Linje, og hvortil hans Brødre maatte ansees at have forbrudt al Ret ved deres Utroskab. Om Vaaren begav Haakon sig til Bergen, og skred der strax til Udrustningen af den Flaade, der skulde stilles tinder Uspaks Befaling. Ogsaa Skule Jarl fandt sig opfordret, eller fik Befaling til at skaffe Folk og Skibe: et Beviis paa, hvor vigtigt dette Anliggende ansaaes at være. Der udrustedes i alt 11 Skibe, af hvilke Jarlen leverede trende; til Befalingsmand paa et af disse udnævnte han Paal Baalkessøn, hvoraf man altsaa kan slutte, at denne, som det ovenfor antydedes, nærmest havde holdt sig til ham, ikke til Kongen[2]. Blandt de af Kongen udnævnte Skibsstyrere vare foruden Kong Uspak eller Haakon selv Ølve Illteit, Paal Gaas, og flere, der ogsaa siden efter omtales[3]; alle sammen synes de at have hørt til hans Hirdmænd. Da Flaaden var fuldt udrustet og sejlfærdig, kom Kong Olaf selv uformodet til Bergen. Han havde maattet flygte fra Man, fordi Alan Jarl havde samlet en vældig Hær, hvormed han agtede at angribe Øen; ja han truede endog med at gjøre et Tog til Norge, sigende at det ikke var vanskeligere at sejle over Havet fra Skotland til Norge, end fra Norge til Skotland, og at en fjendtlig Flaade lige saa godt kunde finde Havne der, som i de skotske Fjorde. Men dette, tilføjer Sagaen blev kun sagt, ikke gjort[4]. Aarsagen hertil var maaskee, at der i dette Aar endnu maatte strides med Levningerne af det macvilljamske Parti, der kun, som det synes, med Møje blev kuet[5]; thi som Kon-
- ↑ Haakon Haakonss. Saga Cap. 165. De islandske Annaler, den manske og den lanercostske Krønike ved 1230.
- ↑ De øvrige af Jarlen udnævnte Skibsstyrere vare Sigurd Sepil og Sigurd Smed.
- ↑ De vare Thormod Thingskoren, Serk Sygnakjuka (der vistnok nedstammede fra den mægtige Serk i Sogn), Sveinung svarte.
- ↑ Haakon Haakonss. Saga Cap. 166.
- ↑ Gillescop Mac Villjam selv blev efter Fordun overvunden, og dræbt med to af sine Sønner i 1229, men den lanercostske Krønike fortæller endnu ved 1230 om en Opstand af Mac Villjams Søn og Roderik, der samlede en stor Skare om sig, m. m., men omsider bleve overvundne, og Deeltagerne i Opstanden grusomt straffede, idet endog Mac Villjams nyfødde Datter blev aflivet. Vel bruger Krøniken her i Førstningen de samme Udtryk som Fordun, hvor han omtaler Opstandens Begyndelse i 1223, og dette er maaskee derfor at henføre did, men hvad han nævner om Afstraffelsen, findes ej hos Fordun, og derfor har Krønikens Nedskriver øjensynligt forfulgt Begivenheden længere end
