tillid til Olaf, er umiskjendeligt; thi vi erfare, at han i Stedet for at lade Olaf beholde hele Riget, hvad man snarest kunde have ventet, søgte at bringe en Deling i Stand, hvorved ogsaa Gudrød fik sin retmæssige Part[1].
Dette forklares bedst saaledes, at Gudrød endelig, dreven af Nøden, har bekvemmet sig til at søge sin rette Lensherre og ganske at overlade lig til hans Naade; at han har opvakt hans Medynk, og ved bestandige Klager over Olafs og dennes Tilhængeres Ærgjerrighed og Herskesyge faaet Kongen til at betragte dem med mistænkelige Øjne, især hvis de, som man har Anledning til at tro, mere heldede til Skule Jarl, end til Kongen[2]. Det lader ikke til at Kongen har været tvivlraadig om, hvor vidt han skulde sende en Flaade til Syderøerne, for at sikre Norges Herredømme over dem, eller ej. Deels vilde det overhoved have været en Skam for ham, om han nu, da han havde Fred og Ro hjemme, sad roligt og saa paa, at Norge mistede dem, uden at gjøre et eneste Skridt til at hindre det; deels see vi og, at Bibeholdelsen af Herredømmet over disse Øer ganske særdeles, og væsentligt laa ham paa Hjertet, saa længe han levede. Hvad han her især havde for Øje, er vanskeligt at lille. Indtægterne af disse Lande vare neppe saa store, at de kunde opveje kostbare og hyppige Krigsrustninger. Enten har han anseet dette Fodfæste nødvendigt for at sikre Norges Anseelse som Sømagt og forsvare dets Handel med de britiske Øer, eller han har slet hen meent som saamange, især paa de Tider, at det er baade ærefuldt og nyttigt for et Land at have saa mange og store Besiddelser som muligt. Naar man med alvor-
- ↑ En saadan Deling kom, som det nedenfor vil sees, virkelig i Stand, og da man umuligt kan antage, at Olaf af sig selv fandt derpaa, maa det ansees for afgjort, at Kongen allerede foreløbigt, da han gav Uspak Kongenavn, har truffet denne Bestemmelse.
- ↑ Det vil strax nedenfor sees, at foruden den Omstændighed, at Paal Baalkessøn udnævntes til Skibsstyrer af Jarlen, og saaledes efter al Rimelighed havde opholdt sig hos ham, tiltraadte Olaf Tilbagerejsen fra Norge paa Paals, ej paa Uspaks eller nogen af de kongelige Høvdingers Skib. Dette røber unegtelig et nærmere Venskab med Jarlen. Det er og i sig selv rimeligt, at Olaf i samme Grad søgte Jarlens Venskab, som han merkede at Gudrød havde vundet Kongens Medlidenhed og Tiltro.
gaens Udtryk i Cap. 166, hvor det siges, at han var en af de Skibsstyrere, som Skule Jarl udnævnte; og heraf maa vi igjen slutte, at han den længste Tid har opholdt sig i Throndhjem hos Jarlen, og paa det Skib, som denne betroede ham, er sejlet til Bergen, hvorfra Expeditionen skulde udgaa; thi det er ikke rimeligt, at Jarlen først skulde sende Skibet til Bergen, og siden beskikke Paal til dets Styrer. Med Hensyn til Tiden, naar Paal ankom til Norge, er det ogsaa for hans Vedkommende rimeligere, at Olaf sendte ham strax efter sin Sejr, eller i det mindste endnu i 1229, end at det skulde være skeet senere.
