Tilflugt til ham, men derimod flygtede over til Norge, hvor vi senere finde ham[1]. Olaf har sandsynligviis netop passet Tiden, da Man var borte, og Skjebnen har end ydermere begunstiget ham ved at lade Alan lide hiint Skibbrud, der for længere Tid maatte hindre ham fra at øve Fiendtligheder. Men det var ingenlunde Alans Hensigt at lade Olaf sidde i Ro. Saa snart det var ham muligt, gjorde han nye Udrustninger, og lagde ikke Skjul paa, at disse vare rettede mod Olaf og Nordmændene. Se syderøiske Konger af Sumarlides Æt synes, stiltiende eller aabenbart, at have gjort fælles Sag med ham, og navnlig enten nu eller tidligere at have modtaget skotsk Besætning i Rothsay Slot paa Øen Bule, der hørte til deres Besiddelser[2]. Overhoved traadte det sande Forhold i alt dette Røre tydeligere frem, nemlig den skotske Krones Bestræbelser for at underlægge sig Øgruppen, og Nødvendigheden af en alvorlig Indskriden fra Norges Side, hvis det ønskede at beholde disse Besiddelser, blev mere og mere indlysende.
Efterretningerne om alle disse vigtige Tildragelser kom til Norge samme Aars Vaar eller Sommer[3]. Det er ikke usandsynligt, at de kunne være overbragte af Gudrød Ragnvaldssøn selv, thi det rimeligste er, som nys nævnt, at han flygtede til Norge strax efter Faderens Fald, medens Alan endnu var borte. Paal Baalkessøn kom ligeledes til Norge, sandsynligviis afsendt af Kong Olaf, for at underrette Kongen og Jarlen om det Forefaldne, og bede om deres Bistand. Men saa vidt man kan see, holdt Paal Baalkessøn sig mere til Jarlen, end til Kongen, og dette har rimeligviis skadet Kong Olafs Sag[4]. At Haakon er bleven paavirket til Fordeel for Gudrød, og deels har følt nogen Medlidenhed for ham, deels fattet nogen Mis-
- ↑ Den manske Krønike beretter nemlig, at han i 1230 fulgte med Uspak fra Norge til Syderøerne, og da der ingensteds omtales at han blev fangen af Olaf, ligesom man heller ikke kan antage at han godvillig gav sig i hans Vold, staar det kun tilbage at slutte, at han tidligere er dragen til Norge. Var dette ikke skeet strax efter Faderens Fald, vilde det neppe engang være skeet, thi han havde da vistnok langt heller tyet til man. Hans Rejse til Norge maa derfor falde i den Tid, da der ingen Hjelp fra Man var at faa. For Resten nævner Haakon Haakonss. Saga intet om hans Nærværelse i Norge, men den fortæller heller intet om Paal Baalkessøns Ankomst, og den manske Krønikes Paalidelighed er her hævet over enhver Tvivl.
- ↑ Dette sees af hvad der strax nedenfor berettes om Belejringen af Slottet. At Bule hørte til de sumarlidske Besiddelser, siges saa godt som udtrykkeligt i Haakon Haakonss. Saga Cap. 32l, hvor det heder at Rudre, der maa have hørt til denne Linje, ansaa sig ættebaaren til Bute.
- ↑ Denne Sommer, heder det i Haakon Haakonss. Saga Cap. 162, spurgtes stor Ufred vestenfra Syderøerne.
- ↑ At Paal Baalkessøn var i Norge, førend Kong Olaf selv ankom om Sommeren 1230, og Udrustningerne endnu vare tilendebragte, sees af Sa-
