Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/778

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
760
Haakon Haakonssøn.

til Sky, hvor de skjulte sig paa et afsides Sted, men sendte Spejdere ud for at erfare, hvor Gudrød var. Spejderne kom tilbage med den Efterretning, at Gudrød opholdt sig med nogle faa Folk paa Øen Icolmkill, uden at ane den mindste Fare. Nu samlede. Olaf og Paal i al Stilhed alle deres Venner og Tilhængere, begave sig til Mull, trak her midt om Natten fem Fartøjer i Søen, roede over det smale Sund til Icolmkill, og besatte Øens Landingssteder. Om Morgenen gik de i Land med deres hele Styrke. Gudrød søgte med sine faa Folk at slaa sig igjennem, men blev overmandet og tagen til Fange. Alle de af hans Mænd, der ikke fik frelst sig indenfor Enemerkerne af Kirkens Helligdom, bleve dræbte, og han selv blev blindet og gildet, mod Olafs udtrykkelige Forbud, men paa Befaling af Paal Baalkessøn, der maa have næret et heftigt Had imod ham (1223)[1]. Olaf underlagde sig nu alle Norderøerne, hvis Indbyggere stillede ham Gisler for deres Troskab, samlede det følgende Aar en Flaade paa 32 Skibe, og sejlede til Man, hvor han tvang Ragnvald til at indgaa et Forlig med sig om en Deling af Riget, saaledes at Ragnvald skulde beholde Man tilligemed Kongenavn, og Olaf derimod de øvrige til denne Linje hørende Øer (1224). Dette var dog ikke alle Syderøerne, thi nogle af dem, sandsynligviis de sydøstligste, eller de der laa Argyll nærmest, tilhørte endnu Sumarlides Ætlinger, nemlig Duggal Skrøk og Duncan, Sønner af Duggal Sumarlidessøn[2], ligesom og en Frænde af dem, Sumarlide den yngre af Argyll, ligeledes synes at have kaldt sig Konge[3], endog efterat Kong Alexander i Aaret 1221 havde frataget ham Argyll og nødsaget ham til at flygte over til Øerne, som man formoder, fordi han havde gjort Oprør imod ham til Fordeel for den ovenfor omtalte Gillescop, Ætling af Kong Duncan[4]. Disse Ætlinger af Sumarlide vare vistnok Haakons Vasaller, og havde, som det synes, aflagt ham Troskabsed, men vare ham dog, som Sagaen udtrykker sig, meget utrygge[5]. Dette kan kun forstaaes saaledes, at de egentlig stræbte efter Uafhængighed, og efter Omstændighederne snart erkjendte hans, snart Skotlands Højhed, alt som det bedst stemmede med deres

  1. Den manske Krønike, hos Johnstone S. 28. Ogsaa de islandske Annaler fortælle ved dette Aar 1223, at Kong Olaf, Syderøernes Konge, lod blinde Gudrød, sin Broder Ragnvald, Mankongens Søn.
  2. Se ovenf. S. 440, jvfr. 443.
  3. Haakon Haakonss. Saga Cap 163
  4. Skene, Thi Highlanders in Scotland II. S. 45. Det antages her, med stor Rimelighed, at Sumarlide var en Søn af Gillecolum, Sumarlide den ældres Søn af første Egteskab, der tilligemed faldt ved Renfrew 1164, se ovenf. II. S. 912.
  5. Haakon Haakonss. Saga Cap. 163