Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/777

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
759
1210–30. Begivenheder i Skatlandene.

Ytring om at besidde den aldeles frit ikke medførte Sandhed, saa har han dog under de daværende Forhold ikke følt sig synderlig opfordret til at varetage den norske Konges Interesse. Heller ikke gjorde Paven sig nogen Samvittighed af at modtage Tilbudet, men vedtog det formeligt ved Skrivelse af 23de Mai 1223, og tog Ragnvald og hele hans Rige i sin og St. Peters Beskyttelse[1], ligesom ogsaa Kongen af England udstedte Lejde- og Beskyttelses-Breve for ham og tilsagde ham sin Understøttelse, hvis deres fælles Uvenner gjorde ham Fortred[2]. Omtrent samtidigt med disse Begivenheder underhandledes der om Giftermaal mellem Kong Alexander i Skotland og Kong Henriks Syster Johanna, hvilket ogsaa sluttedes i 1222. Derved traadte begge Konger i et nærmere Venskabsforhold til hinanden, og Ragnvald kunde saaledes ogsaa gjøre Regning paa Understøttelse af dem begge. Under disse Omstændigheder maatte Olaf føle sig desmere opfordret til at holde fast ved Forbindelsen med Norge, thi ene herfra kunde han nu vente sig Bistand mod Ragnvald, der havde Skotlands og Englands forenede Kræfter i Baghaand. Vi finde derfor ogsaa fra denne Tid af Olaf som Kong Haakons ivrige Tilhænger.

Den første aabenbare Fejde, der udbrød mellem Brødrene Ragnvald og Olaf, skal være udgaaet fra Ragnvalds Dronning, der ikke kunde glemme Olaf, at han havde forskudt hendes Syster. Hun sendte, fortælles der, hemmelig et Brev i Ragnvalds Navn til deres Søn Gudrød, der just opholdt sig paa Øen Sky, at han skulde overfalde og dræbe Olaf. Gudrød samlede strax Folk og satte over til Ljodhuus, for at udføre den forræderske Plan. Det lykkedes dog Olaf med Nød og neppe at undkomme paa en liden Baad over til den skotske Kyst, hvor han tog sin Tilflugt til Svigerfaderen, Jarlen af Ross, medens Gudrød herjede Ljodhuus, og dræbte flere af Indbyggerne. Men blandt dem, som Gudrød havde opfordret til at være med paa Toget, var ogsaa den tapre og indflydelsesrige Paal Baalkessøn, Befalingsmand[3] paa Øen Sky. I Stedet for at adlyde Gudrød, begav han sig ligeledes til Jarlen af Ross, og aftalte her med Olaf en Plan til at tage Hevn over Gudrød for det lumske Angreb. De gik begge ombord paa et Skib, og begave sig først

  1. Raynaldus, for 1225, No. 53.
  2. Breve af 24de September 1219 i Rymeri foedera I. 1. S. 158. Det sidste af de anførte Breve er udstedt til Institiarius og Baroner paa Irland. Af denne Grund er det, som nys bemerket, højst rimeligt at Ragnvald har faaet Forleninger paa den irske Kyst.
  3. Han kaldes i Krøniken Pol filius Boke (Bálki udtalt „Baake“) Vicecomes de Sky; den tilsvarende norske Titel er vanskelig at paapege. Maaskee det alene betegner „Sysselmand“.