Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/766

748

Haakon Haakonssøn.

128. Erkebiskop Thore den thrøndskes kortvarige Virksomhed. Erkebiskop Eystein opføres blandt Helgenernes Tal.

Erkebiskop Thore, Peters Eftermand, blev, som det ovenfor er nævnt, ved sin Tilbagekomst til Norge om Vaaren 1228 venskabeligt modtagen af Kongen, som paa den Tid opholdt sig der tilligemed Jarlen, og fik strax efter Lejlighed til at optræde som Fredsmægler, da der var opstaaet blodigt Slagsmaal mellem Kongens og Jarlens Mænd^[1]. Dette synes at være den eneste Lejlighed, hvorved han blandede sig i verdslige Anliggender. Der var liden Anledning dertil under det nærværende Havblik i de sædvanlige Rivninger mellem Kongen og Jarlen, og han sad for kort Tid paa Erkestolen til at opleve nye Splittelser; han døde nemlig allerede Paaskedag den 7de April 1230^[2], og hans Embedstid, der saaledes kun varede omtrent et Aar, var, som det synes, fornemmelig optagen af Foranstaltninger til at faa den for 41 Aar siden afdøde Erkebiskop Eystein erklæret for en Helgen. I den Anledning var det vel at han om Sommeren 1229 sammenkaldte alle Landets Biskopper til et Provincial-Koncilium i Nidaros^[3], thi Annalerne berette for dette Aar, at Eysteins Hellighed da blev anerkjendt, hvilket neppe kan være skeet paa anden Maade, end ved en Dom eller Erklæring af de ved dette Mode forsamlede Biskopper. Paven, hvis Samtykke dertil egentlig udfordredes, var endnu ikke bleven adspurgt derom, som man seer af et Brev fra Pave Gregorius af 1241, hvor det paalægges enkelte navngivne Prælater at undersøge, hvorledes det forholder sig med Eysteins Liv og foregivne Mirakler, samt derpaa at indberette derom til Paven, for at denne derefter kan bestemme sig, om han vil opfylde Erkebiskoppens, Lydbiskoppernes og Kongens Ønske om at faa Eystein optagen i Helgenernes Tal^[4]. Endnu i 1268 var ingen Bestemmelse tagen, da man for dette Aar ogsaa har et Brev af lignende Indhold fra Pave Clemens den 4de til nogle andre norske Prælater^[5]. Det er endog uvist, om Pavens Stadfæstelse af Kanonisationen nogensinde er erhvervet. Dette hindrede imidlertid ikke den norske Gejstlighed og hele det norske Folk fra at erkjende Eystein for en Helgen (St. Augustinus); hans prægtige Skriin opbevaredes i Throndhjems Christkirke lige til Reformationen, og der er al Grund til at antage, at Optagelsen og Skriinlæggelsen af hans jordiske Levninger allerede

1. Se ovenf. S. 744.
2. Haakon Haakonss. Saga Cap. 165.
3. Sammesteds 162.
4. Dipl. Norv. I. 23.
5. Suhms Hist. af Dan. X. 623.