førend han, som det heder, kunde vies under Kronen, have pavelig Dispensation; hertil kom, at medens han paa den ene Side erkjendte Nødvendigheden af, til Forebyggelse af Tronstridigheder for Eftertiden, at give egtefødde Kongeætlinger absolut Forret for uegte, maatte han paa den anden Side føle, at han derved middelbart svækkede sin egen Adkomst til Tronen, med mindre at han erhvervede en Legitimitet, der fuldkommen udslettede Mangelen ved hans egte Fødsel; og denne Legitimitet kunde alene Kroningen give. Man kan være forvisset om, at den rastløse Skule Jarl paa alle Maader har søgt at modarbejde dette, og at han, for saa vidt Kongen allerede tidligere har ytret sit Ønske derom, ogsaa heri har været understøttet af Erkebiskoppen. En Virkning af disse Bestræbelser var det upaatvivlelig, at Paven overdrog de foreløbige Undersøgelser angaaende denne Sag til Erkebiskop Peter Saxessøn i Lund og Biskoppen af Skara[1], hvilken førstes Valg var Kongen saa ubehageligt, at han som det nedenfor skal vises, endog fandt det nødvendigt, i den Anledning at sende en Gesandt eller Befuldmægtiget til Pavestolen, der paa hans Vegne ligefrem anmodede Paven om at vælge en anden i hans Sted. Thi hvis ikke Skule og Exkebiskoppen her havde hast sin Haand med i Spillet,vilde vel Paven snarere have overdraget Hvervet til Prælater i Landet selv, og navnlig til Peters Efterfølger, Thore[2], der, udvalgt af sine Kolleger, Chorsbrødrene i Nidaros, netop paa denne Tid maa have opholdt sig i-Rom for at modtage Indvielsen, og til hvem, som vi ville see, Hvervet virkelig blev overdraget efter at de nys nævnte udenlandske Biskopper vare døde[3]. Med alt dette staa igjen uden al Tvivl de Tilnærmelser og ivrige Forhandlinger i Forbindelse, som nu fandt Sted mellem Jarlen og Kong Valdemar i Danmark. Vi have seet, hvorledes Skule allerede tidligere, umiddelbart efter at han havde faaet Sigurd Ribbung til at underkaste sig, havde søgt at nærme sig Kong Valdemar, men at der ikke blev noget deraf, formedelst
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 11. I dette Pavebrev er der, som sædvanligt, Rum aabent for begge Biskoppers Navne, og hvad Biskopperne i Skara angaar, kjender man ikke saa nøje til deres Tiltrædelses- og Afgangs-Aar, at man veed, om den her meente er Benedikt den Yngre, eller hans Eftermand Stenar. Erkebiskoppen i Lund var Peter Saxessøn, forhen Domprovst i Lund, der valgtes til Andreas Sunessøns Eftermand, da denne formedelst Spedalskhed i klaret 1222 tog sin Afsked; Peter fik dog ikke Pallium førend i 1224; han døde 10de Juli 1228, kort efter Andreas, der døde 4de Juni.
- ↑ Denne Thore, der til Forskjel fra den første, osloiske Thore kaldes „Thore thrøndske“, er sandsynligviis den „Sira Thore“ der nævnes i Skules Gavebrev af 1225, se ovenfor S. 703.
- ↑ Alt dette sees af det ovenfor anførte Diplom.
af Brevet, der er aftrykt i Dipl. Norv. I. No. 38, sees tydeligt, hvorledes den uegte Fødsel i og for sig betragtedes som en Mangel.
