Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/748

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
730
Haakon Haakonssøn.

paa vendte han sidst i Marts[1] tilbage til Oslo. Det var dog alt for fandt, at Knut havde en saadan Plan fore, og nu, da han hørte at Kongen var vendt om igjen, bragte han den ogsaa til Udførelse. Der havde aldrig før været slæbt Skibe ad den Vej, men han fik dem dog heldigt op paa Marker og derfra til Glommen eller maaskee rettere Vormen[2], hvor han kom ganske uventet over Birkebeinerne, og jagede dem fra Skibene ned til Os Kongen lod nu drage 25 Fartøjer fra Oslo over til Øyeren, og fulgte selv med, idet han, ligesom tidligere, lod Arnbjørn Jonssøn og Lendermændene i Borgesyssel tilsige at gjøre det samme fra deres Kant, hvilket ogsaa skede, saa at hele Flaaden samledes i Øyeren. Her bragte man i Erfaring at Harald af Lauftun og mange Ribbunger havde sit Tilhold i Bygden Skaun eller Sudrheims (Sørums) Sogn. Kongen sendte strax nogle Skarer imod dem, og det kom til en Kamp, hvori Ribbungerne bleve drevne paa Flugten med et Tab af 50 Mand. For at omgaa dem, og tage dem fra en anden Kant, lod Kongen nu sine Fartøjer drage op ad Kjenna- eller Slora-Aaen, forbi Raanaasfossen, og ned i Elven igjen, altsaa gjennem den saakaldte Aulin-Bing[3]. Men her fik han høre, at Ribbungerne allerede havde forladt Elven med deres Fartøjer, og draget sig længer østover. Birkebeinerne fulgte dem i Hælene. Skibene bleve paany dragne over det saakaldte Fundeid forbi Fossen, og videre op ad Glommen. Da man var kommen til Gaarden Fala (nu Fulu i Strøms Sogn i Odalen), blev det meldt, at Ribbungerne vare paa Vinger. Kongen lod da Skibene blive liggende, under Gunnbjørn Jonsbroders og Saxe Bladspjots Varetægt, og bød dem ikke at forlade Nordsiden af Elven, langs hvilken han nu selv, med Hovedstyrken, drog hen ad Vinger til for at opsøge Fienden, medens han sendte nogle Skarer over paa den anden Side for at overfalde Aamunde af Folavoll, der, som han havde hørt, skulde opholde sig etsteds i Nærheden. De traf ham ogsaa, og dræbte endeel af hans Folk, medens andre blev jagede ud i Elven, og alle mistede deres Vaaben. Dette var Natten mellem Løverdagen den 15de og Søndagen den 16de Mai. Søndag Morgen i Lysningen kom Kongen lige for Vinger Kirke. En paa Stedet boende, Kongen meget

  1. Der siges udtrykkeligt „½ Maaned før Paaske“, og denne faldt ind paa 11te April.
  2. Navnet Hellesfjord maa den nuværende Iddefjord have haft efter Gaarden Helle i Lomeland, over hvilken Vintervejen gaar til Frederikshald. Knut maa have ladet sine Skibe slæbe op ad det saakaldte frederikshaldske Vasdrag, Tistedalselven, Fem-Søen, Aspersøen og videre op ad til Rødenes, derfra til Ygderen, og fra denne til Øyeren, eller ogsaa maaskee op ad Hølands og ned ad Urskogs Vasdrag til Glommen.
  3. Hvor Gaarden Auli og Grøndalen ligge.