Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/747

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
729
1227. Slutningskamp med Ribbungerne.

taget ham en god Hest; den samme Utrygg satte sig nu tilligemed sine Svaner Aasulf og Gudleif i Spidsen for en Hob Folk, drog med dem til Blakkestad, omringede Kirken, satte Stiger til Veggen, og brød Taget op, saa at de kom ind ovenfra, og dræbte ham. Og, heder det, der var kun liden Sorg over hans Død[1]. Hvor der blev af hans Søn, der ogsaa var med at stifte Ribbungepartiet, siges ikke, men da vi ikke mange Aar derefter finde hele Blakkestad i Oslo Nonneklosters Besiddelse[2], skulde man næsten formode at Ætte-Gaarden er bleven inddragen under Kronen som forbrudt ved Gudolfs Landsforræderi, og siden efter, enten af Kong Haakon eller en af de følgende Konger, skjenket til Nonneklostret.

125. Slutningekamp med Ribbungerne. Junker Knut underkaster sig og Flokken opløses.


De Ribbunger, som Junker Knut havde efterladt paa Oplandene, holdt sig, for saavidt som de ej gik over til Kong Haakon, samlede i Mjøsen, sandsynligviis paa Helgeøen, og droge alle de Fartøjer til sig, de kunde faa fat paa. Men i Begyndelsen af Marts 1227 begave de fleste af dem sig øster til Marker, for at møde Knut, der kom fra Ljodhuus, og heraf søgte Kongen, som det lader, at benytte sig, idet han atter lod nogle Skibe drage fra Oslo op i Vormen, under Ivar af Skedjehov og Saxe Bladspjot, hvorpaa han siden selv fulgte efter til Eidsvold, holdt Thing med Bønderne, og fornyede Forbundet med dem imod Oprørerne. Men hine Høvdinger vare dog ikke mandsterke nok til at bemægtige sig Ribbungernes Flaade; tvertimod siges der om dem, at de vogtede sig vel paa sine Skibe i Elven, hvilket viser at de havde nok med at passe paa sig selv. Det varede ikke længe, førend de ej engang vare i Stand dertil. Det blev meldt Kongen, at Knut var ifærd med at lade Skibe slæbe op fra Helles- eller Idefjorden op til Glommen. Han begav sig strax over Raumarike ned til Borgesyssel, for at hindre dette Foretagende, men da han kom til Heggen, blev det ham sagt, at det ej forholdt sig saaledes, og stolende her-

  1. Sammesteds, S. 149.
  2. I Fortegnelsen over Nonneklostrets Gods i 1396, optagen i Erkebiskop Eysteins Jordebog, fol. 144, staar der udtrykkeligt: „i Asker Sogn, hele Blakkestad, 8 Mks. Bool.“ Men af Registraturen over de Breve, der 1624 fandtes paa Akershuus, sees, at Nonneklostret ejede Blakkestad allerede i det 1339 Aarhundrede. Den ovenfor omtalte Kirke ved Blakkestad er forlængst ødelagt, men har vel nogen Sammenhæng med Sagnet om at der paa Gaarden skulde have været et Kloster.