skal jeg ogsaa stræbe at faa den, hvad det end koster mig; Livet er mig ikke mere nogen Glæde uden den, og derfor vil jeg vove Livet for den. Biskoppen fandt denne Forhaabning dumdristig, og sagde at det lige saa lidet vilde lykkes for ham, som for hans Broder[1], der var dræbt af Erling, som nu havde ladet sin Søn Magnus krone til Norges Konge. Men Sverre svarede: „fuldt vel raader Gud for Lykken, Mistrøst er Foragt for ham“. Biskoppen bebrejdede Gunnhild, at hun havde holdt dette saa længe hemmeligt, men hun svarede: „saa længe der levede een, der var Kronen nærmere end min Søn, vilde jeg ikke aabenbare det for ham, men nu seer jeg, at den, der ej er Kronen saa nær som han[2], vover at stride mod Kong Magnus. Derfor maa min Søn vide sin Ret, og Gud raader da for, om han kan naa den!“
At Sverre opdroges til at blive Prest, er utvivlsomt saavel deraf at alle Sagn og øvrige Beretninger stemme overeens i dette Udsagn, som ogsaa af de Beviis, han selv ved flere Lejligheder gav paa, ej alene at besidde gejstlig Lærdom, men endog at have tilegnet sig den i højere Grad og med bedre Skjøn paa at anvende den, end der blandt den lavere Gejstlighed paa de Tider kan have været sædvanligt[3]. Derimod er det neppe saa sikkert, at han blev indviet til Prest. Det siges vel i den første Sagaberetning, og hans Fiender behagede sig i at kalde ham „Sverre Prest,“ ligesom Gejstligheden siden for den pavelige Legat, der i 1194 var i Norge, anførte hans Presteværdighed som en af Hovedgrundene, hvorfor han ej maatte krones; endelig omtales det baade af Saxo[4] og nogle engelske Forfattere[5]. Men underligt nok er det, at Pave Innocentius III i de Buller, han siden udstedte mod ham, og hvori han overvælder ham med allehaande Bebrejdelser, dog ikke med Bestemthed siger at han havde været Prest, men kun ytrer at „man havde berettet ham“ at Sverre havde beklædt et gejstligt Em-
- ↑ Her sigtes vel til Sigurd Markusfostre.
- ↑ Dette maa være Olaf Ugæva, hvilket ogsaa passer med Tidsregningen: denne Samtale skulde nemlig have fundet Sted, da Sverre var 15 Aar gammel, altsaa 1167.
- ↑ Dette sees deels af hans Saga, deels ogsaa af det merkelige Stridsskrift mod Gejstligheden, hvorom der nedenfor vil blive talt, og som nærmest maa skyldes ham.
- ↑ Saxo, S. 894.
- ↑ Den ene er Villjam af Newbury, der ytrer sig meget fiendligt imod ham (II. 6). Han kalder ham „den berygtede Prest Sverre“, med Tilnavn Birkebein og siger, at han en Tidlang havde gjort kirkelig Tjeneste, førend han fremstod som Kronprætendent. Den anden er Roger Hoveden, der oftere kalder ham presbyter d. e. Prest.
