Det korteste, mindst paalidelige Sagasagn lader ham fødes kort før Sigurd Munds Fald (1155); efter den vidløftigere Sagabearbejdelse skulde han være fød allerede 1149, da det beder at han var 25 Aar ved sin Ankomst til Norge, hvilken ej kan sættes senere end 1174. Angivelserne have vel saaledes været forskjellige, og Talstørrelserne kunne desuden ved at afskrives fra Haandskrift til Haandskrift være blevne forvanskede. Det sikreste er derfor at antage 1152, der i det færøiske Saga saa tydeligt betegnes og med hvis politiske Begivenheder hans Fødsel sættes i saa nøje Forbindelse, for det rette Aar.
Ogsaa om Sverres Opvæxt og Opdragelse er der forskjellige Sagn. De stemme overeens deri, at Biskop Roe satte Sverre til Bogen, for at han med Tiden kunde blive Prest. Den vidløftigere Sagabearbejdelse fortæller, at Biskoppen ogsaa virkelig indviede ham til Prest, uden at der skede nogen Indsigelse fra Gunnhilds Side, og at hun ikke aabenbarede ham hans rette Herkomst, førend efter en Pilegrimsrejse, hun havde gjort til Rom: her, heder det, betroede hun den Prest, for hvem hun skriftede, at hendes Søn var Søn af en Konge, uden selv at vide det; Sagen kom for Paven, der befalede hende ved sin Hjemkomst at oplyse Sønnen derom, og hun opfyldte Befalingen. Den kortere Bearbejdelse har intet om Pilegrimsrejsen, men beretter, at da Biskoppen vilde indvie ham til Prest, begyndte Gunnhild at græde, og da Sverre spurgte, hvorfor hun græd over den Ære, der nu skulde vises ham, i Stedet for at glæde sig over den, sagde hun: „den er kun ringe mod den Ære, som med Rette tilkommer dig; du er Søn af Kong Sigurd i Norge, og ikke af den, du mener. Dette har jeg holdt hemmeligt, indtil du naaede Mandsalderen“. Da Sverre hørte dette, blev han urolig i Hu, betænkende deels den store Magt, Kong Magnus havde i Norge, saa at det ej var let at begynde noget imod ham, deels og den Anseelse og Magt, hans egne Forfædre havde havt. Han sagde derfor til sin Moder: dersom du siger sandt, kjære Moder, vil jeg aldeles ikke tage Presteværdighed i Færøerne for min Arveret til Norge“. Det færøiske Sagn stemmer paa del nærmeste dermed. Sverre, fortælles der, blev holdt i Skole hos Munkene i Kirkebø indtil han blev vidnesfør, d. e. 15 Aar gammel, og selv skulde tage en Bestemmelse om sin fremtidige Livsbane. Da var Une død, og Biskoppen raadede ham til at vælge Prestestanden, hvortil han var opdragen. Sverre samtykkede, blev kronraget, og viste sig saaledes for sin Moder med det Ord, at det vel glædede hende, med Tiden at kunne see ham som Prest, ja endog som Biskop. Men hun brast i Graad og sagde at han var fød til noget andet og højere, end at være Prest, thi hans sande Fader var Kong Sigurd, saa at han havde Ret til Norges Krone. Da blev Sverre opflammet af Ærgjerrighed, og udbrød: „Er jeg fød til en Krone,
