ikke var Søn af Kong Magnus, og at han kun foor med Løgn, hvilket I noksom vide, der nu sidde her hos os, nemlig du, Arnbjørn Jonssøn, du, Gunnbjørn, og du, Simon Kyr.“ Arnbjørn svarede ikke stort dertil, men Simon Kyr sagde lige frem: „Ingen veed bedre end jeg, at den Erling, vi tjente, ej var den samme som jeg sad sammen med i Steenveggen paa Visingsø; for Resten fandt jeg ham at være en god Herre, saa længe jeg var hos ham.“ Heraf udspandt der sig en Ordvexling mellem Simon og Ribbungerne; da disse indsaa, at Kongen ikke paa nogen Maade vilde tilstaa deres første Forlangende, foresloge de kun en Stilstand for Vintren, og at Sigurd imidlertid skulde have Oplandene til Sikkerhed. Ogsaa hertil sagde Kongen Nej. Da bade de om at de kunde beholde Hedemarken og Raumarike til Vaaren. Men Kongen svarede: „dersom I faa Lov til at sidde i Fred der, ved jeg at I ville trække mange Tyve og Skarnsfolk til eder, som I pleje, og da bliver det vanskeligere at jage eder bort end nu.“ Dermed maatte Sendebudene vende tilbage. De vare fremdeles i Følge med Jarlens Sendebud, gjennem hvilke Kongen lod denne underrette om Samtalens Udfald, og derhos melde, at han ikke paa nogen Maade kunde blive længere paa Eidsvold end 8 Dage; den 9de Dag, eller 2den November[1], maatte han drage bort igjen. Jarlen sendte nu Nikolas Paalssøn til Kongen med den Melding, at Skibene nok vare færdige, men at Folkene just ikke fandt dem synderlig tætte. Han udbad sig tillige nogle Tropper. Kongen sendte ham strax 8 Sveiter eller Skarer under Befaling af Ivar af Skedjehov og Saxe Bladspjot, men bad ham da ogsaa gjøre Alvor af at komme ned til ham, og medtage de Skibe, der nogenledes kunde bruges. Da Nikolas kom tilbage til Jarlen, havde denne nok faaet Skibene paa Vandet, men de vare saa lekke, at de neppe kunde flyde eller engang øses, saa at de ikke i mindste Maade duede til at bruges i Striden. Imidlertid havde Ribbungerne forladt Øen og roet ind hist og her til Aamundinger eller Viger; og da Jarlen hørte dette, begav han sig paa sine daarlige Skibe nord til Ringsaker, hvorfra han fortsatte Vejen lige til Throndhjem, uden at sende Kongen noget som helst Bud derom. Skibene lod han deels ophugge, deels brænde. Saaledes havde han ikke udrettet det aller mindste til Kongens Nytte, men derimod snarere søgt at skaffe Sigurd Ribbung
- ↑ Dagen nævnes udtrykkeligt, „Dagen efter Allehelgensdag“, altsaa Allesjælesdag, 2den November. Det var saaledes 9 Dage før denne, eller 24de Oktober, at Kongen sendte Skule det sidste Bud. Da havde Jarlen faaet Skibene paa Vandet; hvis han – hvad der efter det foregaaende er sandsynligt – havde ladet Bygningen paabegynde omtrent den 8de, var Tiden visselig æventyrligt kort. Men længer kan den dog ej have været.
