at de fleste Bønder endog havde gaaet Sigurd til Haande. Denne haarde Fremfærd synes at have indjaget Indbyggerne i vestre Holmedal Skræk, thi de mødte ham paa Vejen derhen, med sine Prester i Spidsen og bade om Naade. Kongen blev som sædvanlig sit Løfte tro, øjeblikkelig at tilgive dem, der frivillig underkastede sig ham; han lod sit Mandskab blæse til Møde ude paa Isen[1] og bekjendtgjorde her, at Bygden skulde skaanes, og at ingen under Livs eller Lemmers Fortabelse skulde understaa sig at bryde hans Bud. Natten tilbragte han hos en Prest der i Bygden, og havde det nok saa godt, undtagen, som der fortælles, at der intet andet var at drikke end Blande, da Øl ej fandtes, derimod var der Overflod paa Slagt, da Kvæget intetsteds var drevet bort. Morgenen efter (Tirsdag den 28de Januar), drog Kongen over Grændseskoven, kom atter paa norsk Grund ved Middagstid og naaede om Aftenen til Folkenberg[2], hvor man kappedes om at skaffe ham alt, hvad han behøvede. Her skulde efter den tidligere gjorte Aftale Simon Kyr, Hallvard Bratte og de øvrige Høvdinger fra den sydlige Deel af Viken have stødt sammen med Kongen og forenet sine Tropper med hans. De vare ogsaa i Anmarsch, men vare blevne noget forsinkede, og Kongen oppebiede dem ikke, men ilede saa hurtigt han kunde, den ligeste og bedste Vej, ad Oslo til, sandsynligviis af samme Aarsag som ovenberørt, nemlig at han enten allerede havde faaet Efterretninger om Ribbungernes Bevægelser, eller kunde gjette sig til, at der var Fare paa Færde[3].
- ↑ Dette er sandsynligviis Isen paa en af Søerne ved Aamot.
- ↑ Dette Folkenberg eller Folkisberg kunde efter Navnet enten være Kongens Fødested, eller Folkenberg i nuværende Rødenes Sogn paa Marker. Men da det i Sagaen udtrykkeligt heder, at det her omhandlede Folkenborg laa i „Aansmark“, kan det ej være hiint, der laa paa Heggen; man seer desuden, at Kongen her skulde have mødt Simon Rum og dette Møde skulde, som tidligere anført, finde Sted paa Marker. Altsaa maa her Folkenborg i Rødenes være meent. Navnet „Aansmark“ paa Bygden er ellers nu gaaet af Brug, da Bygden benævnes efter Gaarden, hvor Kirken ligger.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 110–117. Da Sagaen her overalt antyder, hvor Kongen tog Natteleje uden, som det synes, at springe over nogen Dag, faar man ud, at Toget i Vermeland i det hele taget medtog kun ser Dage, nemlig 24de Januar fra Vinger til Eda, 25de Januar fra Eda til Arvika, 26de Januar fra Arvika til Glavsfors og tilbage til Strand; 27de Januar fra Strand til Saurvik, 28de Januar fra Saurvik til vestre Holmedal og 29de fra vestre Holmedal til Folkenberg. Dette passer godt med, at han, som det nedenfor vil sees, i Løbet af 30te Januar fik Efterretning om, at Ribbungerne den 24de og de nærmest paafølgende Dage havde været i Tunsberg og Omegn.
