langt til alle Kanter, var der dog ingen Fiende at opdage. Kongen lod derfor ikke blæse Allarm, men sendte kun en Deel Vagtmænd ud til Hest, og tilbragte det øvrige af Natten paaklædt; da Morgenen kom, viiste det sig at de, som Vagterne havde taget for Fiender, var nogle Folk, der kom fra Hadeland, og at saaledes det Hele var blind Allarm. Om Morgenen (den 22de) fortsatte Kongen Marschen langs Elven og over Vormen først til Nes, hvor Sysselmændene fra Hedemarken, Frederik Slafse og Ivar af Skedjehov stødte til ham med 180 vel bevæbnede Mænd, og siden videre til Straum i Odalen[1], hvor Kongen tilbragte Natten, medens Mandskabet, ligesom sør, var fordeelt i Bygden. Her blev det meldt Kongen, at Vermelændingerne allerede havde faaet sikker Efterretning om hans Komme, og at de havde samlet en betydelig Hær. Dette forholdt sig neppe rigtigt, men det er vist nok, at Vermelændingerne vare blevne advarede, og hans Plan, at overraske dem, saaledes forspildt; og den egentlige Ophavsmand dertil var ingen anden end – Biskop Nikolas, der strax før Kongens Ankomst til Oslo sagde til en Prest fra Vermeland, der just opholdt sig i Byen, at Kong Haakon agtede at hjemsøge Vermeland med hele Norges Magt, brænde baade Kvinder og Børn, og lade alle Prester binde til Stiger og hudflette. Presten havde da øjeblikkelig begivet sig tilbage til Vermeland, og det saa skyndsomt, at han kun var to Dage om Rejsen; saaledes fik hans Landsmænd i betimelig Tid Varsel[2], og Ribbungerne fik rimeligviis derved Tid til, som vi ville see, at omfare Kongen og strejfe lige til Vestfold. Om Kongen fik at vide, at det var Nikolas, som ogsaa her havde været ude, siges ikke, men om saa var, kunde dette nye Træk af hans Underfundighed og Tvetungethed neppe forundre ham. Han maatte nu iagttage en større Forsigtighed end for, kalde alle Troppehøvdinger til sig, og udstille mandsterke Vagter i forskjellige Afstande fra Gaarden, da man hvert Øjeblik kunde vente at Ribbungerne eller Vermelændingerne vilde vise sig[3]. Man merkede dog intet
- ↑ Sagaens Ord, at Kongen, efter at virke kommen til Nes, siden „um daginn eftir“ fortsatte Marschen til Straum, er af flere urigtigt blevet forklaret som „Dagen efter“ eller næste Dag, hvorved man kommer til kort med den følgende Dagsangivelse, ifølge hvilken Kongens følgende Dagmarscher vare fra Straum til Vinger, og fra Vinger til Eda, hvor det udtrykkeligt heder, at han ankom Fredag Aften den 24de Januar. Men „um daginn eftir„ betyder kun „sidenefter om Dagen“, og betegner altsaa den samme Dag. Det vilde og have været urimeligt, om han den Dag ikke var kommen længer end til Nes, der kun ligger noget over en Fjerdingvej fra Fyri. Man seer af hele Beretningen, at Kongens Dagsmarsch var to Mile eller noget derover; hvor den var noget kortere, nemlig fra Straum til Vinger, anmærkes dette udtrykkeligt.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 109.
- ↑ Vagternes Fordeling beskrives saaledes: Klemens af Holm stilledes omtrent ½ Miil derfra med 80 Mand til Hest, noget nærmere stilledes en Vagt af
