Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/700

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
682
Haakon Haakonssøn.

dog ikke ind til ham, men til sin Sysselmand Harald; imidlertid sendte dog Biskoppen ham hver Dag fra sin Gaard alt, hvad han behøvede af Levnetsmidler. Under dette to Dages eller halvanden Dags Ophold i Oslo talede Kongen mangt og meget med den tro Dagfinn om sine egne Anliggender, og gjorde flere Foranstaltninger for det Tilfælde, at han ikke kom levende hjem fra Toget. Vi erfare her af hans egen Saga, at han, saa ung som han var, dog allerede havde tvende Børn, Sigurd og Cecilia, med en Pige, der kaldtes Kanga den unge, og som saaledes vel har været ligesaa ung som han eller yngre; han underrettede, siges der, Dagfinn om, hvad han havde besluttet med Hensyn til Sigurd, der da endnu kun maa have været et spædt Barn. Dagfinns Tilbud om at følge med ham til Vermeland modtog han ikke, men takkede ham for den ufortrødne Iver, han havde lagt for Dagen ved at foretage den anstrengende Rejse fra Bergen paa en saadan Tid af Aaret. Dagfinn tiltraadte strax Tilbagerejsen til Bergen, men havde mange Gjenvordigheder formedelst Isen. Da han endelig kom øster ud for Nesje, blev han af Driviis atter sat ind mod Fastlandet, men her var der imidlertid, som det nedenfor skal berettes, kommet betydelige Sværme af Ribbunger, som holdt de fleste Landingssteder besat, saa at han kom i stor Fare. Men heldigviis laa en heel Deel Tydskere med sine Kogger i Sandesund[1]; da de hørte, hvorledes han var faren, bad de ham komme til dem, bevertede ham vel og lagde hans Skib mellem Koggerne. Samme Skjebne havde en anden Sysselmand fra Gulathingslagen, Isak af Bo, der havde Syssel i Sogn, men nu ligeledes havde været med Kongen i Viken og faaet Hjemlov; han tyede ogsaa til Tydskerne, der tog godt imod ham, men han foretrak at sætte sit Skib op der, og begav sig for det første til Tunsberg. Dagfinn derimod biede indtil Isene minkede og fortsatte derpaa sin Rejse til Bergen.

Haakon forlod Oslo Mandagen den 20de Januar, altsaa dog noget senere end Bestemmelsen, og kom om Aftenen til Gjoleid eller nuværende Skedsmo Prestegjeld, hvor han overnattede hos Bonden Gunnar paa Berg, medens Mandskabet laa fordeelt rundt om i Bygden. Den følgende Dagmarsch var noget længer, og gik til Udjenes Sogn ved Glommen, hvor Kongen tilbragte Natten hos Kolbein paa Fyri. Ved Midnatstid kom nogle af de udstillede Hestvagter ridende ind paa Gaarden og meldte, at Fienden nærmede set; Kongen klædte sig hurtig paa og skyndte sig ud med sine Folk, men uagtet det var klart Maaneskin[2] og man kunde see

  1. Denne Læsemaade er aabenbart rigtigere end Sandefjord, der findes i de fleste Haandskrifter.
  2. Nymaanen var indtruffen 14de Januar, og den 21de var der saaledes omtrent 1ste Kvarter.