dar Styrssønner, og Aamunde paa Folevold sig mandsterke hos ham[1]. Vermelændingerne modtoge dem med aabne Arme, “og ydede dem al den Understøttelse, der stod i deres Magt. Da alt det Fornødne var bragt i Orden, gjorde Sigurd et Indfald paa Raumarike, hvor han kom ganske uventet; thi Kong Haakon havde vel, saasnart han modtog Jarlens Brev om Sigurds Flugt, sendt Breve øster til Viken og bedet sine Mænd tage sig vare, men disse Breve kunde endnu uretteligt være ankomne. Sysselmanden, den oftere omtalte Olaf Mook, var just i et Bryllup paa Gaarden Leyren[2] i Skaun med et stort Følge, bestaaende af kongelige Hirdmænd, Gjester, og mange andre gode Mænd; han havde ingen Anelse om, at Fiender vare i Vente og vidste saaledes ikke af, førend Huset var omringet. Ribbungerne tilbyde ham, men ingen af de andre, Grid. Han vilde ingen Grid modtage, uden at den ogsaa udstraktes til alle de øvrige. Dette blev ham da tilsagt og han gik ud, stolende paa Ribbungernes Ærlighed. Men han fik snart andet at erfare, thi ikke for var han kommen ud, førend de grebe ham og holdt ham fast, og nu maatte han see paa, at alle hans Mænd bleve dræbte, een for een, eftersom de kom ud, i alt 60, hvoriblandt 20 kongelige Hirdmænd. Derpaa tvang de ham til at sværge dem en Ed, at han aldrig vilde være dem imod, ellers vilde de dræbe ham. Han svor Eden, men sagde dog, at han ikke kunde aflægge den med god Samvittighed[3]. Heller ikke ansaa han sig bunden af den, thi da han var sluppen fra dem, samlede der sig strax Folk til ham, med hvilke han angreb og fældte nogle af dem. Men heder det, da Ribbungerne havde Frænder og Venner i hvert Huus paa Raumarike, fik de snart at vide, hvor Olaf var, og overrumplede ham paa ny, medens han var inde paa en Gaard. Han slap vel ud, men faldt dog ikke langt fra Husene; de dræbte ogsaa de fleste af hans nys samlede Trop. Derpaa forsøgte de sig mod Hedemarken, hvor Ivar af Skejenhov og den gamle prøvede Frederik
- ↑ Skotyn er maaskee, som Munthe antager, det samme som Sköðvin, nu Skøjen, der ligesom Folevold ligger paa Østsiden af Glommen i Nes Prestegjeld. Men da Harald af Skotyn strax efterat være nævnt her, ganske forsvinder, og derimod senere en Harald af „Lautyn“ optræder som Ribbungehøvding, skulde man snarest antage, at „Skotyn“ her er Læsefejl for „Lautyn“. Det er derhos rimeligere at „Lau“ er læst for „Sko, Sco“, end at ðin kunde blive tyn. Denne Gaard er det nuværende Løften ved Hovin Kirke i Ullensakers Prestegjeld. Hvorledes man end læser, seer man dog, at Ribbungerne fornemmelig havde hjemme paa Raumarike.
- ↑ Leyren er det nuværende Leren i Sørum (Sudrheim) Sogn paa Raumarike.
- ↑ Der staar egentlig, at Eden neppe var sœrr d. e. „sværgelig“ eller saadan, som man var berettiget til at sværge; altsaa kunde han heller ikke være forpligtet ved den.
