Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/693

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
675
1224. Sigurd Ribbung flygter fra Jarlen.

Stevne ude paa Pladsen[1], skjønt rigtignok de fleste af dem vare bevæbnede. Da merkede han Uraad og ilede strax i Land, skjønt han kun havde faaet iført sig sine Liinklæder; de, der vare blevne tilbage paa Skibene, fulgte med. Da han kom til Stevnepladsen[2], var Drabet allerede begaaet, hvorover han blev meget ilde til Mode. Endnu samme Morgen blev der i denne Anledning holdt Thing, hvor Ivar Utvik førte Ordet for Hirdmændene og i deres Navn tilbød Forlig og Bod; men Paal Vaagaskalm, der var ankommen om Natten og var saare forbitret over Systersønnens Drab, svarede, at han intet Forligstilbud vilde modtage, Ivar Utvik kunde heller have passet sin Sejlads, da han foer fra Bjarmeland, og ikke være Skyld i, at de bedste Bønders Sønner omkom, end stille sig i Spidsen for dem, der dræbte Kongens og Jarlens Hird, saavel som sine egne Kammerater. Dermed endte Thinget, og vi ville i det følgende erfare, hvorledes det uforligte Drab drog et andet efter sig, som nær havde forvoldet alvorligere Ubehageligheder og Blodsudgydelse; det bidrog maaskee ogsaa til at gjøre Forholdet mellem Paal Vaagaskalm og Jarlen noget mere koldt end før, da man seer, at Jarlen fremdeles beholdt Ivar Utvik i sin Tjeneste, i Stedet for at afskedige ham, hvilket dog var den mindste Satisfaktion, en Mand som Paal Vaagaskalm kunde forlange. Da Jarlen var færdig med sine Forretninger paa Haalogaland, vendte han tilbage til Throndhjem, fremdeles med Sigurd i sit Følge. Denne fik strax de under hans Fraværelse ankomne Breve fra Vermeland, der sandsynligviis vare blevne modtagne af hans forrige Merkesmand og fornemste Raadgiver, Erling Rumstav, der besynderligt, man kan næsten sige, mistænkeligt nok, (da det neppe kunde skee uden Jarlens Vidende og Vilje), fremdeles hørte til hans Omgivelser. Sigurd behøvede neppe nogen lang Overtalelse for at følge Opfordringen. Han og Erling lagde sine Hoveder sammen, om hvorledes de paa bedste Maade skulde flygte bort og de hittede paa det Raad, at laane Chorkaaber, iføre sig dem og saaledes, forklædte som Gejstlige at snige sig ud af Byen. Dette udførte de meget heldigt tidlig om Morgenen den 28de Juli eller Olafsvake-Aften, da der sandsynligviis allerede i Anledning af

  1. Her siges i Sagaen paa to Steder „ud i Vaagen“, hvilket maa betegne v den egentlige Handelsplads ikke langt fra Kirkevaagen, siden Jarlen kunde løbe derhen i en let Natdragt. Maaskee denne Plads var ved eller paa det saakaldte Brudarberg, hvor der i det mindste senere holdtes Møder, se Brev af 1291 i Dipl. Norv. III. 30.
  2. Drabsmændene heed Baard Flekk og Thord Prest; her treffe vi saaledes atter en Prest, der tillige var Hirdmand. Thord var en Søn af en „gammel Birkebein“ ved Navn Erik bagge eller baage, der siden blev dræbt til Hevn for Arne, som det nedenfor vil sees.