en heel besynderlig Fremgangsmaade, saaledes at thinge med et enkelt Landskab af Naboriget, og indstevne dets Indbyggere til et Slags Dom eller tvunget Forlig, som om de havde været hans egne Undersaatter, men det forklares meget let under den Forudsætning, at Kongen forgjeves havde henvendt sig til Regjeringen selv, ligesom det og tør indeholde et Vidnesbyrd om den Forvirring, der paa denne Tid unegtelig maa have hersket i Sverige. Saa meget see vi heraf, at Vermelændingerne frygtede Haakon, og at der saaledes allerede gik Ord om ham som en Fyrste, med hvis Vrede der ikke var at spøge. Men det var dog kun, saa længe han var i Nærheden, og deres Underkastelse var langt fra at være oprigtig. Aldrig saasnart havde Harald forladt Viken, og var vendt tilbage til Bergen, førend de selv samme Vermelændinger, der havde svoret Kong Haakon Troskabseed, saavel som de, der for havde staaet i Sigurd Ribbungs Tjeneste, hemmeligen sendte Breve til Throndhjem, hvori de opfordrede ham til at flygte fra Jarlen og begive sig øster til dem, for her at rejse Flokken paany. Om de her bestemtes alene af Forbitrelse over den Ydmygelse, Kongen havde tilføjet dem, eller der var andre, mægtigere Mænd, der virkede paa dem, medens de endnu selv holdt sig skjult, er vanskeligt at afgjøre[1].
Da Vermelændingernes Breve kom til Throndhjem, var Sigurd Ribbung ikke tilstede der, da han havde ledsaget Skule Jarl paa en Rejse, denne foretog til Haalogaland, maaskee for at lade sig hylde i denne fjerne Deel af Riget, der nu hørte til hans Part, men hvor han neppe før havde været. Om Rejsens Hensigt nævnes der nemlig intet i Sagaen; der fortælles kun, at Jarlen kom til Kjøbstevnen paa Vaagen, hvor han lagde ind i Kirkevaag, og at han her havde den Ubehagelighed, at et Par af hans Hird-Mænd med en Deel andre allerede Natten efter hans Ankomst snege sig i Land og dræbte Hirdmanden Arne Herjardal, i en Systersøn af den mægtige Paal Vaagaskalm, fordi han tidligere havde: dræbt en af deres Kammerater uden skjellig Grund. Da Jarlen vaagnede om Morgenen, vare alle Mand paa Skibet foran Masten borte, endog Sysselmanden Ivar Utvik, der ledsagede ham paa Rejsen, og paa Spørgsmaalet, hvor der var bleven af dem, fik han kun til Svar, at de vare til
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 101, 102.
gen sendte Mænd øster med Breve og at disse Forlig bleve lyste paa alle Thing“.
